Måske burde jeg ikke fortælle det her, fordi det muligvis får mig til at lyde, som om jeg sejler i alkohol døgnet rundt. Men det gør jeg altså ikke!
Men – forleden aften, mens jeg sad i min seng og læste en bog, hvis handling foregår i 1920’erne, og hvor de hele tiden får cocktails, fik jeg lyst til en drink.
Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave gravad laks selv.
Jeg har adskillige kogebøger, der priser retten og skriver, at det er SÅ nemt at lave, og at det er en af Sveriges vigtigste bidrag til god julemad. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen.
Men nu skulle det være! Og så valgte jeg en opskrift, der er noget anderledes end den traditionelle med dild, salt, sukker og måske nogle krydderier. Så var jeg også fri for at bøvle med at lave rævesauce.
Forleden ryddede jeg op på mit skrivebord. Lige så ordentligt som jeg holder mit skrivebord på arbejde, lige så rodet er det af en eller anden grund herhjemme…
Nå, men blandt de utallige ting, der skulle kigges igennem, var ens tor samling fotokopierede opskrifter. Og blandt dem fandt jeg en liste over retter, jeg havde serveret til julefrokosten for Canasta-klubben i 2017. Mange af dem kunne jeg slet ikke huske, at jeg havde lavet!
Forleden sad jeg og læste i en sådan en rigtig feriebog, “Hotel Tusind Lys” af Emylia Hall, og så faldt jeg over en passage, hvor gæsterne på det lille Hotel Tusind Lys på øen Elba, hver aften bliver tilbudt enten en Aperol eller en Negroni som aperitif på terrassen inden aftenens middag.
Jeg vidste naturligvis, hvad en Aperol var. Dem har veninderne og jeg drukket vores del af. Men hvad er en Negroni?
Svaret er: Min nye yndlingsdrink!