Måske burde jeg ikke fortælle det her, fordi det muligvis får mig til at lyde, som om jeg sejler i alkohol døgnet rundt. Men det gør jeg altså ikke!
Men – forleden aften, mens jeg sad i min seng og læste en bog, hvis handling foregår i 1920’erne, og hvor de hele tiden får cocktails, fik jeg lyst til en drink.
Det øspis-regner.
Himlen er skummetsmælkshvid, og da jeg stak næsen ud på altanen, kunne jeg mærke, at det var koldt, ikke mindst fordi der blæser en kold vind.
Med andre ord er der ikke nogen tidlig dansk sommer at spore her midt i maj 2020.
Når jeg ikke piber så meget, som jeg kunne have gjort, skyldes det, at jeg nåede at få ladet ”rejse-depoterne” og solskins-hungeren op, inden verden gik i lockdown på grund af coronavirus.