I lørdags var jeg til den årlige sommer-grillfest med gamle venner. Og for en gangs skyld blev jeg ikke bedt om at medbringe dessert, men tilbehør.
Så valget faldt blandt andet på denne mellemøstlig inspirerede salat, som jeg har lavet før. Den er på ingen måde kompliceret, men hakke-/snitte-arbejdet er stort.
Inden man kaster sig ud i “fagdad fatet magdus”, som den hedder i kogebogen – det står vist bare for noget så prosaisk som “små, fyldte auberginer” – skal man gøre sig klart, at det her er en ret, der indeholder en hel masse smage, vi ikke er vant til fra det danske køkken. I hvert fald ikke i aftensmaden.
Jeg synes, retten smager helt vidunderligt, men jeg er er også generelt vild med mad fra Mellemøsten og Nordafrika. Den her er fra Syrien.
Det behøver bestemt ikke være et udtryk for, at man er kræsen, hvis ikke man kan lide maden fra et bestemt område. Jeg er for eksempel langt fra overbevist om det fantastiske ved sushi og vil helst være fri for mere end bare at se på det (det ser pænt ud).