Tag-arkiv: Italien

Americano og Negroni – italienske drinks

Det er altså en rigtig dejlig drink. Den er dog ret alkoholstærk, så man skal nok ikke vælte alt for mange indenbords. Sjovt nok regnes den i Italien for en aperitif – altså noget, man drikker inden middagen.

Forleden sad jeg og læste i en sådan en rigtig feriebog, “Hotel Tusind Lys” af Emylia Hall, og så faldt jeg over en passage, hvor gæsterne på det lille Hotel Tusind Lys på øen Elba, hver aften bliver tilbudt enten en Aperol eller en Negroni som aperitif på terrassen inden aftenens middag.

Jeg vidste naturligvis, hvad en Aperol var. Dem har veninderne og jeg drukket vores del af. Men hvad er en Negroni?

Svaret er: Min nye yndlingsdrink!

Læs videre Americano og Negroni – italienske drinks

At rejse er at spise

(Artiklen har været bragt i Dagbladet Holstebro i november 2008)

Parmesanost – det vel nok bedst kendte produkt fra Emilia-Romagna.

For madelskere er den italienske region Emilia-Romagna et skatkammer. Her produceres mange af de fødevarer, vi forbinder med Italien.

Af Mette G. Sørensen

»At rejse er at leve,« sagde vor berømte landsmand H.C. Andersen. Men der skal også noget spiseligt til – og den gode eventyrdigter foragtede da heller ikke hverken mad eller drikke.

Han ville have givet den italienske region Emilia-Romagna det blå stempel – og gjorde det på en måde også ved at besøge hovedbyen Bologna samt den noget mindre by Ferrara både under sin Italiensrejse i 1834 samt igen under rejsen i 1840-41.

Læs videre At rejse er at spise

Livsnydernes paradis

(Artiklen har været bragt i Dagbladet Holstebro i  november 2008)

Den smukke teatersal i operaen i Parma.

Italien er meget andet end Toscana og Rom. For eksempel den fede, rige region Emilia-Romagna, hvor det er svært ikke at blive grebet af tilværelsen som luksusdyr.

Af Mette G. Sørensen

Emilia-Romagna: »Jeg tror, jeg går ned på torvet og sætter mig,« siger en af mine rejsekammerater i pausen mellem første og anden akt.

Læs videre Livsnydernes paradis

Med bus til Toscana

Toscana ER fantastisk - også selv om man er på en billig bustur :-)
Toscana ER fantastisk – også selv om man er på en billig bustur 🙂

For én, der er vant til selv at arrangere sin ferie, går der et stykke tid, inden busrejsens charme folder sig ud.

Af Mette G, Sørensen, august 2009

Der er langt til Italien i bus. Nogen vil hævde, at der er lige langt, hvad enten man flyver eller kører i bil eller bus. Jeg vil påstå, at der er længst i bus.

Eller også føles det bare sådan.

Læs videre Med bus til Toscana