Tag-arkiv: terrine

Kyllingeleverparfait med figen-relish

Så fine blev mine to parfait-skåle – og portionen rækker meget langt som en del af et frokostbord.

Det her var formentlig den største succes i min snack-servering for pigerne i canastaklubben til julefrokosten 2019.

Alle kunne lide parfait’en, men hold da op, hvor var det en stor portion! Der står i opskriften, at den rækker til 4 til 6 personer. Vi var seks, og jeg havde over halvdelen tilbage, da pigerne gik, og det var selvom de fleste tog to gange af den.

Den holdt sig rimeligt godt i køleskabet, men alligevel måtte jeg smide en del ud. Så næste gang bliver det kun en halv portion af nedenstående opskrift!

En parfait er egentlig en isdessert. Men i England kan ordet parfait (som er fransk og betyder “perfekt”, intet mindre) dække over en let paté, der typisk laves af ande- eller kyllingelever, og som sødes med likør.

Og sådan én er det her altså.

Læs videre Kyllingeleverparfait med figen-relish

Kyllingeterrine med hasselnødder

Det tager sig pænt ud og smager lækkert på dagen - knapt så spændende dagen derpå.
Det tager sig pænt ud og smager lækkert på dagen – knapt så spændende dagen derpå.

 

I det meget tidlige forår – en måneds tid efter min fødselsdag i januar – havde jeg fire venner til “forsinket fødselsdagsmiddag”. Og som altid ved den slags lejligheder benyttede jeg anledningen til at få afprøvet nogle opskrifter.

Kyllingeterrinen her var en af dem.

Læs videre Kyllingeterrine med hasselnødder