Tag-arkiv: figner

Toast – med blåskimmelost, figner og parmaskinke

Jeg har skrevet i kogebogen, at jeg brugte to figner, men at én altså havde været nok…og sådan ser det også ud 🙂

Jeg har skrevet “smagte supergodt – lækker kombi og nem”. Og det kan jeg da godt forstå, jeg syntes, for blåskimmelost og figner er en match made in heaven.

Læs videre Toast – med blåskimmelost, figner og parmaskinke

Kyllingeleverparfait med figen-relish

Så fine blev mine to parfait-skåle – og portionen rækker meget langt som en del af et frokostbord.

Det her var formentlig den største succes i min snack-servering for pigerne i canastaklubben til julefrokosten 2019.

Alle kunne lide parfait’en, men hold da op, hvor var det en stor portion! Der står i opskriften, at den rækker til 4 til 6 personer. Vi var seks, og jeg havde over halvdelen tilbage, da pigerne gik, og det var selvom de fleste tog to gange af den.

Den holdt sig rimeligt godt i køleskabet, men alligevel måtte jeg smide en del ud. Så næste gang bliver det kun en halv portion af nedenstående opskrift!

En parfait er egentlig en isdessert. Men i England kan ordet parfait (som er fransk og betyder “perfekt”, intet mindre) dække over en let paté, der typisk laves af ande- eller kyllingelever, og som sødes med likør.

Og sådan én er det her altså.

Læs videre Kyllingeleverparfait med figen-relish