Jeg har lavet en aftale med min kollega Stine: Hun kommer her  en gang hver anden uge medbringende en flaske god vin, og så laver jeg mad til hende. To retter. Jeg bestemmer.

Når det er en god deal for mig, skyldes det – ud over at Stine er sød, sjov og hyggelig – at jeg får lov til at kaste mig ud i “en opgave”. Og den slags trives jeg rigtigt godt med på mad-området. Stine er nemlig ikke blot vegetar (det er nemt at lave lækker mad til vegetarer), hun er også glutenallergiker. Og det sætter mig til gengæld på prøve.

For det første er det gået op for mig, at mange af mine vegetar-hits, enten er tærter (og der er jo mel i dejbunden) eller bliver “drøjet” med et stykke godt brød til. Og mange af mine desserter er også noget med mel. Og så er der alle de ting, jeg ikke vidste, der var mel i – for eksempel købe-is, en del chips-mærker, bouillonterninger o.s.v. Jeg lærer en masse af det her…

Så det er noget med at finde opskrifter enten helt uden mel – eller med kikærtemel, rismel, eller boghvedemel.

For at holde mig på den sikre side til premieren, valgte jeg “helt uden mel” til hovedretten. Og da det snart er Halloween, tænkte jeg, at jeg burde afprøve en vegetar-halloweenret, nemlig fyldte græskar.

Min græskarpusher havde lige været forbi med hokkaidogræskar. Det er nu godt nok hans kone, der skaffer mig græskarrene – hun kalder ægtemanden for “græskarchefen”. Så græskarchefen dukkede op med tre små og et stort hokkaido. Det var supergodt, for de små passede lige til at lave fyldte græskar til os to.

Opskriften er fra Green Kitchen Rejser, opfølgeren til den skønne Green Kitchen Stories. Jeg opdagede, at Green Kitchen Rejser var på tilbud forleden til under 200 kroner, og så slog jeg til 🙂 Det er en skøn vegetar-kogebog. Kan varmt anbefales.

Fyldte Halloween-græskar

(4 personer)

400 gram brune fuldkornsris (se note 1)

1,25 liter vand

2 hokkaidogræskar

2 spsk koldpresset kokos- eller olivenolie (gem halvdelen til at smøre græskarrene med)

2 store løg, finthakkede

to håndfulde svampe efter eget valg, grofthakkede

6 blade grønkål, renset for de groveste ribber, grofthakkede

100 gram knækkede pistacienødder, grofthakkede

5 kviste mynte, kun bladene, hakkede

3 spsk rosiner

1/2 tsk kanel

150 gram feta (se note 2)

Skyl risene og lad dem dryppe af. Kog dem efter instrukserne på pakken.

Gør imens hokkaidoene klar. Det er nemt, fordi deres kerner er så store. Skær et låg af toppen, skrab kernerne ud med en ske, og smid dem væk (kernerne altså, ikke skeen). Gnid hokkaidoernes inderside med olie og stil dem til side.

Forvarm ovnen til 200 grader. Varm 1 spsk olie (vær bare rundhåndet – det er Green Kitchen Stories ikke, når det gælder olie – jeg bruger mere…) op på en stor pande og steg løg, svampe og grønkål ved middel-lav varme, til de er møre, men ikke brune.

Tag panden af varmen, tilsæt pistacienødder, mynte, rosiner og kanel, og rør grundigt rundt. Tilføj så de kogte ris og den smuldrede feta, og rør igen. Fordel fyldet i de smurte hokkaidoer, læg lågene på og bag hokkaidoerne i ovnen i 30 minutter (se note 3), eller til deres skind er brunt og har blærer hist og her. Tjek med en skarp kniv, om græskarkødet er mørt. Hvis den skærer igennem som smør, har de fået nok.

Server hokkaidoerne rygende varme. (se note 4).

Rester kan holde sig tre til fem dage i køleskabet.

(Opskriften er fra Green Kitchen Rejser af David Frenkiel og Luise Vindahl, Tinkerbell Books, 2014)

Note 1: Jeg har det ikke så overvældende godt med brune fuldkornsris. De vokser og bliver store og klistrede inde i min mund. Det stammer fra dengang i 1980’erne, hvor mange af mine medstuderende skulle være vegetarer og lavede tunge gulerodskager og rædsomme svampepostejer med brune ris til. Så da jeg opdagede, at Urtekram havde lavet en ny blanding, der godt nok indeholder brune fuldkornsris, men som også består af røde linser, quinoa og røde ris, valgte jeg den. Det var en god beslutning. Jeg tror, det kunne være interessant at eksperimentere med sin egen blanding og måske bruge en god mængde vilde ris kombineret med quinoa og røde ris.

Note 2: Stine og jeg var enige om, at retten smagte rigtigt godt – men tre ting kunne godt være bedre. Mere feta – retten kan sagtens tage næsten den dobbelte portion feta – og flere pistacienødder eller andre nødder. Og så gør Green Kitchen-folkene ikke meget i salt og peber. Men det kan jeg altså godt lide. Så knald på krydringen – i øvrigt kan man sagtens bruge mere end den angivede mængde kanel, hvis man kan lide kanel i det salte køkken.

Note 3: Jeg gav græskarrene 45 minutter, og de havde stadig hverken brunt skind eller blister. Til gengæld var de smørmøre 🙂

Note 4: Jeg synes, man skal have en sprød, grøn salat til. Brug, hvad du kan lide – og sæt en cremefraiche- eller ymerdressing til. Man kunne også godt servere noget sødt til – en kompot af en art måske.