Avocado-tahin toasts

Sådan så de små toast ud, da jeg lavede dem. og hvis du tænker “hvad er det, hun har drysset dem med?”, så kan jeg ikke huske det! Men jeg kunne forestille mig, at det måske er en peberblanding, jer har haft…det KAN også være chiliflager, som jeg er ret glad for.

Endnu én af de opskrifter, som næsten ikke er en opskrift, og som jeg har brugt til en julefrokost, selvom opskriften vel nærmere er til en sommerfest…

De små toasts er hurtige og nemme at lave.  Men de skal laves i sidste øjeblik, da avocado uvægerligt begynder at blive brunligt efter en times tid, og så er de altså knapt så kønne, selvom de stadig smager godt.

Avocado-tahin toasts

1 baguette

3 modne avocado

3 spsk tahin

1,5 tsk hvidløgspulver

Olivenolie

salt og peber

Skær baguetten på skrå i skiver på cirka 1 cm tykkelse. Dryp stykkerne med olivenolie og salt sæt dem i ovnen under grillen til de er gyldne.

Mos avocado, tahin, hvidløgspulver og salt og peber sammen i en skål (det kan for eksempel gøres med en gaffel) og fordel mosen på baguettestykkerne.

Drys med flaget havsalt (som for eksempel Maldon) og peber, og server.

(Opskriften er fra “”The Forest Feast Gatherings” af Erin Gleeson, Abrams, 2016)

Et helt fad med små avocado-hapsere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *