“I am the president of the United States and I’m not going to eat any more broccoli,” sagde George Buch Senior i 1992. Man må håbe, at han siden har fuldt med i forskningen, for den har vist, at broccoli (og andre kåltyper) er godt mod mange ting fra grå stær over knogleskørhed til tyktarmskræft, styrker hjertet og indeholder store mængder antioxidanter, der sørger for genopbygning og beskyttelse af alle celler, også hjernecellerne.

Jeg har mødt rigtig mange (dog ikke hr. Bush senior 🙂 ), der har et anstrengt forhold til broccoli, formentlig fordi de har fået det serveret grundigt overkogt, da de var børn. Men det er synd og skam, for ud over at broccoli smager godt (synes jeg altså) både kogt, stegt og rå, så er det som nævnt ovenfor en af de såkaldte “superfoods”.

Broccoli er gavnlig for immunforsvaret, hjerte-kar-systemet, knogledannelsen og øjnene, og indholdet af de såkaldte glukosinolater menes at have en kræfthæmmende virkning. Sidstnævnte er ikke noget, lægevidenskaben ved med sikkerhed, men et studium fra Holland viste, at de personer, der spiste flest grøntsager, havde 25 procents lavere risiko for at udvikle tyktarms- og endetarmskræft, mens de der spiste mest af kålfamilien (broccoli, rosenkål, hvidkål) havde en næsten halv så stor risiko, nemlig 49 procent.

Når man tilbereder broccoli (allerhelst damper det, men skånsom kogning i en begrænset mængde vand er også okay) frigøres karotenoider, som jeg ikke aner, hvad er, men som jeg kan læse mig til er dem, der er gode for øjnene og styrker hjertet.

Rå broccoli indeholder mere C-vitamin og gavnlige svovlholdige fytokemikalier, der går til grunde under opvarmning. Det enzym, man mener har betydning for den kræfthæmmende virkning i broccoli, ødelægges ved opvarmning. Derfor er det en god ide at variere sine broccoli-opskrifter – spis både rå og tilberedt kål.

Broccolipestoen herunder er en fantastisk måde at spise rå broccoli på. Jeg garanterer dig, at smagen intet har at gøre med den fimsede, overkogte og slatne kål, du måske før har fået. Og så er andre “superfoods” i – både hvidløg, nødder og citron.

Portionen er stor – der er med lethed til 4-5 mennesker til en omgang fuldkornspasta, men man kan også bruge det som dip til for eksempel brødstænger (grissini), bladselleristængler eller gulerodsstænger, og man kan smøre det på brød. Pestoen kan holde sig nogle dage i køleskabet.

Broccolipesto

(giver cirka 500 gram – nok til 4-6 personer til pastahovedret)

1 stor broccoli, buketter og stok hakket groft

3-4 kviste basilikum eller salvie, kun bladene

Saft af en halv citron

80 gram hasselnødder (hvis ikke man kan tåle nødder, kan man bruge ristede kikærter)

2 fed hvidløg, pillede

1,25 dl ekstra-jomfruolivenolie

havsalt og friskkværnet sort peber

eventuelt lidt parmesan eller pecorino (se note)

Kom samtlige ingredienser i en blender eller foodprocessor sammen med 2 spsk vand og hak det hele til den glat pure. Skrab eventuelt pestoen ned af blenderglassets sider undervejs.

Smag til med salt og peber. Tilsæt eventuelt mere olivenolie eller vand, hvis pestoen virker for tør, eller flere nødder/kikærter, hvis den er for lind.

Hæld den i tætsluttende glas. Pestoen kan holde sig i køleskabet nogle dage.

Note 1: Jeg rodede rundt i køleskabet, men kunne ikke finde det stykke parmesan, jeg var så sikker på, jeg havde. Så jeg lavede pestoen uden. Det kan man sagtens, og den smager supergodt. Det ville en veganer gøre. Men jeg tror altså, at osten ville være en lækker tilsætning, så næste gang tror jeg, at jeg prøver med 50 gram reven parmesan.

(opskriften er fra “Green Kitchen Stories”/Luise Vindahl & David Frenkiel, Tinkerbell, 2013)