Jeg elsker hindbærsnitter.

Jeg kan ikke bare lide dem. Eller holder af dem. Jeg elsker dem. Basta.

Jeg har faktisk engang skrevet en hel klumme i avisen til hindbærsnittens pris…

Det er de eneste kager hos bageren, som jeg næsten ikke kan lade være med at købe. Bagerne kan beholde alle deres svulmende flødeskumskager, men sådan en nybagt, sprød snitte – især dem, der er blevet lidt brunbrændte i kanterne – står simpelt hen og råber mit navn…

Jeg kan endda lide det der sukker-krymmel, som bagerne kommer ovenpå. Men Lone Landmand siger, det er noget pjat, så derfor kom jeg det ikke på mine egne hindbærsnitter.

Og hvem er så Lone Landmand?

Jo, det er en kvinde, der har en fantastisk blog, der – ikke overraskende – hedder Lone Landmand. Jeg skriver ikke fantastisk, fordi hun tager vildt smukke fotos (det gør hun) eller fordi hun har nogle gode holdninger (det har hun), men fordi hendes opskrifter fungerer. I hvert fald for mig. Hun har potentiale til at blive et af mine idoler på linje med Camilla Plum…

For eksempel kan jeg overhovedet ikke bage boller. I hvert fald ikke før jeg fandt Lone Landsmands opskrift på kardemommeboller. Nu har jeg flere gange begået boller så lette og lækre, så englene sikkert synger, efter den opskrift.

Og i går bagte jeg så hindbærsnitter efter Lone Landmands opskrift, og de blev LÆKRE. Nu blev der 18 styks ud af portionen, og selv jeg kan (heldigvis) ikke fortære 18 på en dag. Så jeg gemte de sørgelige rester i en kagedåse. Og jeg må sige; så bliver de altså lidt bløde. De smager stadig dejligt, men de er bedst på dagen, de er bagt, hvor de er topsprøde.

 

Du kan se Lone Landmands blog, hvis du klikker på navnet fremhævet med rødt i denne sætning.

Hindbærsnitter

(18 eller 12, afhængigt af, hvor store du vil have dem)

300 gram mel

200 gram smør

100 gram flormelis

2 æggeblommer

Sammenlægning:

6 spsk kraftfuld hindbærmarmelade (se note 1)

Glasur (se note 2):

100 gram hvid chokolade

25 gram smør

200 gram flormelis

200 gram flormelis

5 spsk kogende vand

Kom mel og flormelis i en røreskål sammen med ituskåret smør. Rør indtil smørret er findelt og tilsæt så æggeblommerne.

Lone Landmand skriver; ”rør, rør, rør, og fald ikke for fristelsen til at komme vand i dejen – der skal IKKE vand i mormors mørdej”.

Det råd passer, uanset om du ælter din mørdej ved håndkraft eller bruger en røremaskine. Hav tålmodighed og bliv ved, indtil dejen samler sig. Jeg brugte en røremaskine og måtte ind imellem skrabe dej ned fra skålens sider til dejkrogen, men pludselig samledes det til en rigtig flot mørdej.

Del dejen i to portioner og pres dem lidt ud på hver deres stykke bagepapir. Sæt dejen koldt 1 time. Det er vigtigt for strukturen, at dejen får lov at køle og hvile.

Tænd ovnen og sæt den til 175 grader.

Tag kun det ene stykke dej frem på køkkenbordet, stadig på bagepapiret, og ”rul, rul, rul”. Det er der lidt bøvl med, for man skal have det rullet ud i et rektangel på 25 x 30 centimeter, så man må måle, skære, og lappe lidt….

Det gør man for ikke at få spild, når de to plader skal lægges sammen. De skal jo helst være ens.

Ind i ovnen med første plade og bag den cirka 12 minutter (se note 3). Imens kan man rulle plade nummer to ud – i samme 25 x 30 mål.

Bag plade to – og lad de nybagte mørdejsplader køle helt af på riste.

Fordel nu hindbærmarmeladen på den ene plade, dæk med den anden og slut af med glasur.

Glasur: Hæld smør og hvid chokolade i en lille gryde og smelt det ved virkelig vag varme. Giv det tid. Rør flormelis i gryden og varmt vand til at gøre glasuren jævn og glat (eller lav i stedet en traditionel glasur – se note 2).

Note 1: Min hindbærmarmelade var hjemmelavet. Jeg aner ikke, hvem der har foræret mig den (pinligt) – men tusind tak! Den var superlækker og smager meget kraftigt og ægte igennem. Men man kan jo også købe en god marmelade.

Note 2: Jeg brugte den traditionelle, klassiske glasur. Ikke at jeg har noget imod hvid chokolade – det skal bare ikke på mine hindbærsnitter. Klassisk glasur til snitterne her omfatter 400 gram flormelis, der røres glat med nogle spsk kogende vand (cirka 4-5 spsk).

Note 3: Jeg gav pladerne nøjagtigt 12 minutter, og så var de gennembagte. Næste gang vil jeg nu forsøge mig med et par minutter mere, for jeg kan godt lide, når mørdejen har fået ”lidt for meget” og er brun i kanterne.

(Opskriften er fra Lone Landmands blog på nettet)