
Jeg får året rundt en frugtkasse hver måned fra Sydeuropa. Jeg køber den gennem Crowdfarming, der støtter små landmænd/frugtavlere i Mellem- og Sydeuropa – både dem, der allerede er økologiske, og dem der er “under omlægning”.
Der er altid tre slags frugt i kassen, og de fleste er velkendte – bananer, appelsiner, citroner, avocado, melon, klementiner, granatæble o.s.v.
Men det sker også, at jeg får noget, jeg ikke aner, hvad er. I efteråret fik jeg persimmons/kakifrugter, som jeg nok havde set før, men ikke havde smagt. Jeg fik bagt en rigtig god kage med kakifrugt, og syntes, det var sjovt at prøve noget helt nyt.
I denne måned (januar) fik jeg så Cherimoya, der også bliver kaldt “custard apple” på engelsk og “kanel-æble” eller “jamaica-æble” på dansk. Der er nu ikke meget æble over den, efter min mening, og jeg må erkende, at jeg ikke helt har set lyset.
Jeg har kun fundet få opskrifter med Cherimoya – og de var virkelig søgte og mærkelige. Ifølge de fleste mennesker med forstand på den slags skal fugten bare spises direkte fra skallen – og så skal man huske at pille alle de store sorte kerner fra. De er nemlig giftige og må ikke spises! Måske er det derfor, jeg aldrig har set dem i danske butikker, da vi er notorisk angste for alt, der kan være “farligt”.

Ifølge professor emeritus i systematisk botanik, Arne Strid, Københavns Universitet, indeholder frugten “mange sorte kerner, som ikke bør spises, da de siges at kunne fremkalde opkastninger”.
Nogen siger, den smager af banan, æble og pære, andre at den smager af hvid chokolade, jordbær med fløde eller vaniljecreme.
I aftes spiste jeg en af frugterne. Jeg måtte smide to ud, der allerede var blevet overmodne – som der stod, da jeg googlede frugten: “Frugten er kendt for sin delikate smag og korte holdbarhed, hvilket gør den til en eksklusiv spise”.
Der var vildt mange kerner i, så udbyttet af flødefarvet frugtkød var lille. Måske 1/3 af frugtens indhold. Til gengæld VAR jeg behageligt overrasket over smagen. Jeg kan godt forstå, at det hedder noget med kanel på dansk, for jeg synes, det smagte som pære med en snert af kanel. Meget mere let og frisk end jeg havde regnet med.
Nu bliver det spændende, om jeg når at spise de sidste tre, inden de bliver for modne – jeg opbevarer dem i køleskabet.
Ifølge Googles AI kan der siges følgende om den:
Smag og konsistens: Det hvide kød har en cremet konsistens som sorbet eller avocado og smager sødt og aromatisk.
Sæson og oprindelse: Stammer oprindeligt fra Peru/Ecuador. I Danmark importeres de primært fra Spanien og Israel i sæsonen fra september til marts.
Modning og spise: De skal købes, når de er faste, og modnes ved stuetemperatur, indtil skindet giver efter ved let tryk, og det bliver brunligt.
Advarsel: Frø og skræl bør ikke spises.
Sundhed: Indeholder bl.a. C-vitamin, kalium, magnesium og antioxidanter.