Man skal ikke lade sig narre af den fancy overskrift – det er nemmere end det lyder!

Jeg abonnerer på et ualmindeligt lækkert engelsk madblad, Delicious. Og hvis du nu spørger; ”Og hvad er der så galt med de danske madblade måske?”, så må jeg bare sige: Tjek lige Delicious ud. Det er bare SÅ meget mere interessant end danske madblade – med en mulig undtagelse af Gastro, hvis målgruppe til gengæld (mener jeg) er mad- og vinnørdede mænd. Det er fint nok – det er bare ikke lige mig.

Nå, men jeg får Delicious en gang om måneden, og der er altid minimum to opskrifter, der skal prøves. Der er så også ingredienser, jeg ikke kan få, konkurrencer, jeg ikke kan deltage i, tilbud på spændende fødevarer og drikkevarer, som jeg ikke kan benytte mig af – men pyt.

Forleden testede jeg nedenstående opskrift, og den var virkelig lækker. Også selvom jeg måtte erstatte cavolo nero med spinat.

Linguine med cavolo nero og konfiterede hvidløg

(4 personer)

1 stort hvidløg – brudt i fed, der er pillede

100 gram olivenolie

400 gram linguine (se note 1)

200 gram cavolo nero (se note 2 om spinat)

1 citron- skallen af den fintrevet + nogen af saften til at smage til med

5 ansjosfiletter (se note 3)

40 gram pankorasp (se note 4)

salt og peber

Kom hvidløgsfeddene i en lille gryde og fyld olivenolie i, så det dækker feddene helt. Hvis de 100 gram olivenolie nævnt ovenfor ikke er nok, tilsætter du mere. Kog det ved meget lav varme – der skal bare danne sig små bobler omkring feddene. På mit komfur var det ved den lavest mulige indstilling, efter det var varmet op. Kog feddene i 15-20 minutter og tag dem op med en hulske. Gem olien – dels til at dryppe over pastaen til slut, dels til brug til andre retter (se note 5).

Bring en stor gryde saltet vand i kog og smid linguine og cavolo nero i (hvis du bruger spinat, se note 2), kog, rør lidt rundt og saml kålen op af vandet efter fire minutter og kom den i en blender. Tilsæt de konfiterede hvidløgsfed og blend til en glat, grøn sauce – eventuelt sammen med et par skefulde af pastavandet. Krydr med salt, peber og citronsaft.

I en lille pande smelter du ansjosfiltterne i en spsk olivenolie. De skal være helt opløste – altså som om de er gået i ét med olien. Tilsæt så raspen og steg indtil det er gyldent – et par minutter. Tilsæt citronskal, en smule salt og peber og steg et minut mere

Hæld vandet fra pastaen og vend den i saucen. Fordel pastaen på fire tallerkner, drys med pankorasp og dryp med lidt af hvidløgsolien.

Note 1: Linguine er en type pasta, smal, flad og lang som spagetti. Du kan købe den i de fleste supermarkeder, men du kan da også bare bruge spagetti.

Note 2: Cavolo nero er en kåltype fra Toscana. Den kaldes toscansk palmekål på dansk. Man kan eksperimentere, tænker jeg, med andre kåltyper – måske grønkål? Her i Vestjylland ser vi i hvert fald ikke meget cavolo nero 😊 jeg brugte spinat. 400 gram, som jeg IKKE kom i vandet sammen med pastaen, men bare dampede i en gryde for sig med en smule vand – og så ellers i blenderen, som beskrevet i opskriften.

Note 3: Man skal være klar over, at ansjosfilterne her får raspen til at smage ”salt og lettere fisket”. Ikke voldsomt, men man kan altså godt smage fisk. Jeg kan godt lide det. Men hvis man ikke kan, kan man sagtens udelade ansjoserne og i stedet stede panko-raspen i lidt olivenolie. Og så er det pludselig en vegetarret 🙂

Note 4: Panko-rasp er et japansk fænomen, der er blevet smart de senere år. Den er grovere og bliver sprødere end ”vores” fine rasp. Den er faktisk værd at investere i. Og man kan købe den i de fleste supermarkeder.

Note 5: Den olie, du har, efter at have kogt hvidløgsfeddene, smager dejligt af hvidløg og kan bruges til mange retter og til at stege i (hvis altså man kan lide hvidløg). den kan holde sig 8-10 dage i køleskabet.

(fra Delicious, januar 2023)