Faktisk er den vel nærmest lidt kedeligt at se på – sådan en gratin, altså.

Men den her smager bare vildt godt. Jo, det passer! Sådan rigtigt åh-nej-jeg-er-kommet-til-at-spise-det-hele godt.

Aubergine-gratinen er den slags mad, der nærmest glider ned af sig selv. Men den er altså også “blød og beige” og kræver derfor et modspil – noget tilbehør, der har struktur, knaser og er grønt 🙂

En god grøn salat vil være fin – eller en hvidkåls-gulerodssalat – og selv om der er brødkrummer ovenpå, er godt, groft brød ikke helt tosset til.

Og hvis du enten slet ikke er til ost – eller er til Lillebror-ost, bamseboller og kødpølse (altså mad, der ikke smager af noget), skal du finde en anden opskrift.

Ovenstående giver formentlig udtryk for en af mine mere upopulære holdninger (jeg har i hvert fald ofte diskuteret den), nemlig at det er OK ikke at kunne lide ost, men at det er åndet at spise ost af Lillebror-typen, som efter min bedste overbevisning ikke har noget med ost at gøre.

Og jeg synes faktisk, at det grænser til en forbrydelse at give sine børn den slags ost. Det er at vænne dem til, at mad ikke må smage af noget.

Nej, jeg synes selvfølgelig ikke, man skal stoppe lagret, stærk ost ned i halsen på de søde små. Men man kan langsomt vænne dem til, at mad – også ost – smager af noget. Det var i hvert fald det, mine forældre gjorde. Min far er uddannet ostemester, og de første ti år af mit liv beskæftigede han sig med ost (og de næste ti med øl – ikke nogen dårlig opvækst 🙂 ) og vi lærte, at ost smager godt. Også blåskimmelost, som vi var vilde med på mors hjemmebagte franskbrød allerede som små børn.

Jeg må indrømme, at gedeost ikke forekom i mit barndomshjem, og jeg er ret sikker på, at min far ikke ville bryde sig om det. Men jeg kan utroligt godt lide det – og det tror jeg skyldes, at jeg er opdraget til, at mad smager af noget. Og ja, jeg kan også lide sådan en ost, der er “klam, våd og kan gå selv”, især på et stykke franskbrød og stænket med rom, som Thyra i Rådhuskælderen i Holstebro serverer den.

Vintage Cheddar

Nå, den her opskrift kræver altså helt klart en vintage cheddar for at blive interessant. Og en lagret cheddar smager af noget.

Hvis du kan lide ost, men den eneste cheddar, du indtil nu har smagt er “jeg-betaler-lige-30-kroner-for-at-stikke-tungen-ud-af-vinduet”-cheddar fra dit supermarked, har du sikkert tænkt, at det er et meget godt eksempel på, englændere ikke når stjernehimlen rent gastronomisk.

Men du har snydt dig selv…

For englændere laver faktisk ost, der burde berettige dem til en plads i vrimlen af stjerner. Ud over deres blåskimmel ost – f.eks. Stilton og Dorset Blue – og den skønne Red Leicester, vil du blive forbløffet over, hvor godt en god, lagret cheddar smager.

Selvfølgelig kan ostehandleren hjælpe dig. Men du kan altså også kigge efter en sort pose på ostehylden i Kvickly. Osten hedder Wyke Farms Vintage Reserve Cheddar og den er HELT skøn. Er du ostefan, så prøv den! Også til andet end denne ret. På et stykke rugbrød for eksempel – med marmelade eller syltede valnødder eller sennep, hvis du er mere til det stærke.

Auberginegratin

(4-6 personer som forret)

2 store auberginer

125 gram stærk cheddar, fintrevet

50 gram smør

2 spsk olivenolie

2 spsk sesamolie

75 gram frisk brødkrumme – gerne af fuldkorns- eller flerkornsbrød

salt og peber

Indstil ovnen til grill og læg auberginerne under grillen. Vend dem ind imellem. Fortsæt til de er brankede, rynkede og måske endda revnede på oversiden, men føles bøde og kompakte indeni.

Tag dem ud, vent til de er kølet så meget af, at du kan røre ved dem. Skær dem i halve og skrab kødet ud af skindet med en metalske. Måske har skindet løsnet sig så meget, at du bare kan rykke det af i stedet.

Skær kødet i nogle større stykker, kom det i en si og pres så meget væde som muligt ud af det med bagsiden af en træske.

Kom det afdryppede frugtkød i en food processor sammen med 75 gram af den revne ost og alt smørret.

Hak aubergineblandingen til en puré. Mens maskinen kører, hældes derefter oliven- og sesamolie i lidt ad gangen. Smag til med salt og peber og hæld blandingen over i en flad, ovnfast skål.

Bland brødkrummen (pil krummen fra skorpen, som ikke skal bruges, med fingrene og smuldr i mindre stykker) med resten af osten og fordel denne blanding over puréen.

Dryp lidt olivenolie over og bag gratinen i cirka 40 minutter ved 175 grader indtil overfladen er blevet gylden.

Note 1: Sesamolie bruger man mest, hvis man laver asiatisk mad. Hvis ikke man gør det, kan man købe en lille flaske “Ristet sesamolie” fra SpiZe – Kvickly har mærket. Det er der sikkert andre supermarkeder, der også har. Der er kun 100 ml i – og opbevarer man olie mørkt og ret køligt kan den holde sig længe.

Note 2: I originalopskriften står der, at man skal drysse en spsk finthakket dild ud over gratinen lige inden servering. Det synes jeg personligt er spild af god dild, for man kan overhovedet ikke smage dilden gennem de andre smage. Hvis man synes, der mangler et grønt drys, vil jeg anbefale hakket, bredbladet persille.

Note 3: I min verden er en gratin normalt noget, der sådan står fast i et stykke af sig selv. Men denne her er altså mere blød i det. Du har ikke fejlet, hvis du må øse over på tallerknen med en ske 🙂

(Opskriften er fra “Næsten Vegetar”, Josceline Dimbleby/Erwin Lauterbach, Politikens Forlag, 2002)

 

 

.