Jeg bagte de her lørdag formiddag, som gæsterne skulle komme klokken 16.30 – og jeg var pavestolt. De var faktisk overhovedet ikke nemme at lave, men jeg syntes, de lykkedes SÅ godt.

Jeg var så tilfreds med mig selv, at jeg satte dem i et højt glas på bordet, lige så snart de var kølet af – og gik og beundrede dem i løbet af dagen. Den slags hybris har det med at udløse nemesis.

For ak – da gæsterne kom, og min søster som den første greb en parmesanstick, kunne jeg høre på det manglende knæk, da hun bed i den, at de ikke mere var sprøde.

“Men de smager godt” sagde hun høfligt.

Det gjorde de også. Men altså, selv om de ikke ligefrem var bløde, så var de altså heller ikke, som de burde være.

Man kan rette op på skaden ved at give dem nogle minutter i ovnen – men jeg havde allerede så mange ting, der skulle ind og ud af ovnen, at jeg ikke orkede.

Så hvis du vil bage parmesansticks – og det er der god grund til; de er virkelig lækre og gode til for eksempel et glas øl – så gør det mindre end en time før du eller dine gæster skal spise dem!

Opskriften er fra “Ambassadørens køkken” – og endnu en med fejl. Jeg begynder at tro, at der ikke læst korrektur på opskrifterne, men kun på selve teksten:

I ingredienslisten er der kun opgivet 1/2 tsk sennep. Men i instruktionerne bliver der anvendt sennep to gange – første gang står der bare sennep, anden gang står der sennepspulver, noget der ikke forekommer i ingredienslisten. Jeg brugte den halve tsk dijonsennep til æggeblandingen – og så sjussede jeg mig frem til 1 tsk sennepspulver til parmesanblandingen.

Parmesansticks

(cirka 24 styk)

1 stort æg

1/2 tsk dijonsennep (se tekst ovenfor)

100 gram friskrevet parmesan

1 tsk sennepspulver (forekommer ikke i originalen, se tekst ovenfor)

1/4 tsk salt

1/4 tsk cayennepeber

4 stilke rosmarin (nulr nålene af og hak dem)

2 pakker butterdej á 250 gram (se note 1)

Tænd ovnen på 200 grader.

Pisk æg, sennep og 1 spsk vand sammen i en lille skål, og stil det til side.

Vend parmesan, sennepspulver, salt og cayennepeber samt rosmarin i en anden lille skål, og stil også det til side.

Rul dejen ud til et rektangel på cirka 30 X 40 centimeter (se note 1 og 2) med en kagerulle på et meldrysset bord (se note 3). Skær dejen i to dele. Pensl overfladen med æggeblandingen.

Drys den ene dejplade med parmesanblandingen. Læg dejpladen uden ost ovenpå med den penslede side nedad, og pres dem let sammen med en kagerulle (se note 4).

Skær dejen ud i 24 styk sticks, der er godt en centimeter brede og måske 20-25 centimeter lange. Så lange, som din dejplade nu engang er – det kommer sig ikke så nøje.

Læg dem med 2,5 centimeters mellemrum på bageplader med bagepapir. Sno sticks’ene let og tryk enderne fast, så de fæstnes til bagepapiret (se note 5).

Bag sticks’ene i otte-ti minutter, til de er puffet flot op og er gyldenbrune. Hold øje med dem.

(opskriften er fra “Ambassadørens køkken” af Rufus Gifford og Stephen DeVincent, Lindhardt og Ringhof, 2016)

Note 1: I Kvickly havde de ikke pakker med butterdej på 500 gram, som der står i originalopskriften. Men de havde ruller med en plade butterdej á 250 gram.

Note 2: Originalopskriften gør en masse ud af at forklare, hvor langt og bredt dejstykket skal rulles ud til. Det er i virkeligheden ligegyldigt. Den butterdejsplade, du nu engang har, skærer du i to lige store stykker. Færdig.

Note 3: Hvis du bruger sådan en allerede udrullet plade butterdej, er det vigtigt, at du flytter den fra det stykke papir, den er udrullet på fra fabrikken, og over på et meldrysset bord. Hvis ikke, hænger dejen i papiret, når du vil flytter dine sticks, og du kommer til at “rive dem lange”. På det meldryssede bord, slipper de let.

Note 4: De hænger ikke sammen alligevel. Mine gjorde i hvert fald ikke. Men pyt. Det kommer de til i ovnen. Bare klem enderne sammen, så de to strimler “følges ad” over på bagepladen.

Note 5: Det er faktisk ikke helt så enkelt som det lyder. Butterdej er ikke meget for at blive “trykket fast til bagepapiret”. Så du må holde dej-enden nede med den ene hånd (øverst på sticks’en) og med den anden hånd slår du dejen rundt (lidt som når man er en af de to, der svinger det store sjippetov), så sticks’en snor sig. Øvelse gør mester…..