For nogle uger siden prøvede jeg at lave sursød sovs, som jeg elskede som barn.

Det gør jeg åbenbart stadigvæk, for jeg syntes, det smagte himmelsk. Det mindede mig så også om den diskussion, vi altid havde derhjemme, når der vankede oksekød til middag – skulle det være med sursød sovs eller peberrodssovs?

Efter at have talt med min far og min søster har jeg nu fået opfrisket, at det var far og jeg, der ville have sursødsovsen, mens mor og søster foretrak peberrodssovsen.

Forleden prøvede jeg at lave peberrodssovs til det sidste oksekød, jeg havde i fryseren.

Sovsen blev bestemt god, og den smager bedre, end jeg husker. Men jeg foretrækker altså stadig sursødsovs.

Har nogen brug for en opskrift på sovs? Tjah, måske. Der er i hvert fald mange ting, som andre kvinder kan udenad, og som jeg alligevel finder en opskrift på, når jeg skal lave det. Frikadeller for eksempel. Hvis jeg gik op i at huske det, kunne jeg måske godt. Men det gør jeg ikke, fordi jeg ved, at jeg kan slå det op. Der kan kun være så og så meget inde i mit hoved, og pladsen skal ikke optages af opskrifter på frikadeller…..

Så her er en opskrift på peberrodssovs, som jeg har fundet på en hjemmeside, der hedder “Dalsgaard i Skivholme” om hverdagen på landet. Vældigt fine fotos – se http://dalsgaardiskivholme.com

Ifølge Wikipedia stammer peberrod formentlig fra Asien, men blev bragt til Europa for cirka 1000 år siden. Allerede i Middelalderen vidste man, at peberroden havde gode egenskaber, og man brugte den mod skørbug. I Danmark har den været kendt siden det 17. århundrede.

Peberrodssovs

(til cirka 4 personer)

1 spsk smør (jeg brugte lidt mere – måske 2 spsk)

1 spsk mel (jeg brugte lidt mere – 2 spsk)

3 dl af den suppe, kødet er kogt i

1 dl fløde (eller mælk) – jeg brugte halv af hver

salt

meget lidt sukker (et nip)

masser af fintrevet, frisk peberrod (se note 1)

Lav en opbagning af smør og mel og spæd til med suppen. Rør/pisk grundigt, så det bliver glat. Lad det koge godt igennem for at fjerne eventuel melsmag. Tilsæt mælk/fløde (se note 2), lad det koge igennem igen, og smag til med salt sukker og peberrod.

NB! Når peberroden er tilsat, må sovsen IKKE koge mere. Det fjerner nemlig smagen fra peberroden.

Note 1: Der er forskel på peberrod, og for en gangs har prisen på det stykke, man vælger, ikke noget af skulle have sagt. Nogle stykker er fra naturen så stærke, at tårerne løber fra dine øjne (det er ikke uden grund, at peberrod bliver kaldt Nordens chili og i øvrigt er blevet brugt som både desinficerende, mugdræbende og konserverende), andre er ret milde. Jeg købte et økologisk stykke, der desværre viste sig at være meget mildt. Jeg kan godt lide, når det river i næse og øjne. I hvert fald er det altid godt at tjekke datoen – peberroden skal være så frisk som mulig, for den ligger stille og roligt i køledisken og mister smag. Det allerbedste er naturligvis, hvis man – som kvinden i ovennævnte blog – har peberrod i haven. Man kan grave roden op hele vinteren, bare jorden ikke er frossen. I Idenyt har jeg læst, at man kan gemme roden på anden måde: “Om efteråret kan man grave passende rodstumper op og gemme i fugtigt sand for vinteren. Nogle anbefaler at rense roden og skære den i små stykker og fryse dem. Andre vil hellere gemme et stykke rod i en flaske sherry eller vodka”.

Note 2: Min sovs blev lidt vel tyk. Det er der nogen, der kan lide, men jeg er ikke så vild med det. Tykkelsen skyldtes, at jeg “klog af skade” fra da jeg lavede sursød sovs, valgte at tilsætte noget maizena til fløden for at tykne sovsen. Men hvor melet alene ikke tyknede min sursød sovs, så tror jeg faktisk, at det havde været nok i dette tilfælde…