Fra 1994 og frem til omkring 2000 var jeg en trofast seer af BBC-programmet ”Ready Steady Cook”. Programmet fortsatte faktisk med at blive produceret helt frem til 2010, men jeg var vist mest fan de første fire til seks år.
I al sin gribende enkelthed gik det ud på at to mere eller mindre berømte engelske kokke stod ved hver deres køkkenbord, og så fik de hver besøg af en publikummer, der hældt én pose indkøb for en fastsat sum penge ud på bordet. Og så konkurrerede de to kokke om at lave det lækreste måltid (publikum stemte og afgjorde det) ud fra de indkøbte varer + de faste basisvarer i køkkenet.
Det varede en halv time og var stærkt underholdende. Siden fandt jeg ud af, at ved at sidde og se episode efter episode havde jeg faktisk lært nogle af Englands mest berømte kokke at kende. Min favorit var dog ikke englænder. Han er født i Skotland, men det var der ikke nogen, der talte om dengang. Det, han var kendt for, var nemlig at sikre Belfast og dermed Nordirland landets første Michelin-stjerne.
Paul Rankin hed han, og jeg syntes, han var guddommelig!
Det ville mine veninder nok godt have kunnet forudsige, for han var høj og slank og havde langt hår i hestehale og skæg – lige præcis min type 🙂
I 1997 vandt jeg faktisk – i en konkurrence i et engelsk blad – en signeret udgave af den kogebog, som han og hans daværende kone Jeanne havde udgivet. ”Hot food” hedder den, og den er stadig et klenodie i min samling 🙂
I dag har Paul Rankin stadig langt hår, men gråt skæg – og Michelinrestauranten Cayenne i Belfast måtte han lukke sidste år. Men jeg synes stadig, han er dejlig – og det er hans mad også.
Her er det penne med artiskokker, soltørrede tomater og chili-hvidløgs-olie. Og det smager bare smadder-mums.
Penne med artiskokker, soltørrede tomater og chili-hvidløgs-olie
(6 personer som forret – 3 som hovedret)
1 ds artiskokhjerter
500 gram penne (eller andre små tykke pastaer – skruer for eksempel)
2 spsk olivenolie
75 gram soltørrede tomater, fint snittede
Chili-hvidløgsolie:
6 fed hvidløg
4 ansjos-filetter
0,5 tsk salt
1 spsk chiliflager/kerner (se note 1 !!!)
4 spsk olivenolie + 150 ml extra virgin olivenolie
I øvrigt:
75 gram revet parmesanost
2 spsk ristede pinjekerner
Friske basilikumblade
Start med chili-hvidløgsolien. Hak hvidløg og ansjoser og kom dem i en lille gryde sammen med salt og chiliflager/kerner. Tilsæt 2 spsk olivenolie og varm op i fem minutter til hvidløget begynder at blive blødt. Du skal IKKE have fuld knald på varmen, så branker hvidløget, og det er ikke lækkert.
Tag panden af varmen og lad det køle noget ned, inden du tilsætter de 150 ml olivenolie (se note 2).
Hæld indholdet af dåsen med artiskokker i en si og lad dem dryppe af. Skær artiskokkerne i mundrette stykker.
Bring en gryde med godt saltet vand i kog (se note 3) og tilsæt pastaen. Kog indtil den er al dente og lad den dryppe af i en si.
Imens pastaen koger, steger du artiskokstykkerne på en mellemstor pande i olivenolie, indtil de er let brunede (se note 4).
Tilsæt de soltørrede tomater til artiskokstykkerne og steg et minuts tid mere.
Bland artiskok-soltørrede tomater-blandingen med pastaen og en rundhåndet omgang chili-hvidløgs-olie (se note 5).
Server med parmesanost, ristede pinjekerner og basilikumblade.
Note 1: Hvis du ikke er vant til stærk mad er 1 spsk chiliflager MEGET. Det bliver en stærk omgang mad. Hvis du er uvant med flagerne, vil jeg råde dig til at starte med 1 tsk!!
Note 2: Xtra virgin olivenolie er meget delikat og sart, og dens smag forandrer sig, hvis den bliver varmet op. Derfor tilsættes den her, når olie-chili-hvidløgsblandingen er kølet ned til lunken.
Note 3: Italieneren siger, at det vand, man koger pasta i, skal være lige så salt som havet – hvordan man så end måler det 🙂
Note 4: Fortvivl ej. Artiskokstykkerne skal nok blive brun-sprøde i kanten med tiden – ellers skruer du bare lidt op…og holder øje med, at de ikke brænder på.
Note 5: Du bruger nok ikke al hvidløgs-chili-olien. Gem den i en flaske med patentlåg eller en glaskrukke med skruelåg. Den kan sagtens holde sig et stykke tid og berige andre pastaretter.
(Opskriften er fra ”Hot Food” af Paul og Jeanne Rankin, forlaget Mitchell Beazley, 1994 – genoptrykt 1997)