Jeg kom først ind af min hoveddør klokken 21.45 i aftes – og jeg var sulten!

Jeg vidste dog på forhånd, at det ville blive så sent – min søster og jeg havde været til foredrag med Carsten Sommerskov på Biblioteket – så jeg havde købt ind til en rigtig hurtig omgang mad; Rejer med hvidløg og chili – á la Nigella Lawson.

Desværre havde jeg ikke orket at gå ned i Kvickly for at handle, men smuttede i stedet forbi Fakta på vejen hjem. Det betød, at det tog mig omkring 15 minutter længere at lave maden. Hvorfor? Fordi Fakta ikke har gode flutes, så jeg var nødt til at købe et frossent hvidløgsflutes. Og så skulle ovnen først varmes op og fluten skulle varmes cirka 10 minutter….

Selve retten tager ellers sådan rundt regnet 20 minutter at lave.

Et andet problem med Fakta – og det blev jeg faktisk sur på mig selv over (ordene “fjols” randt mig i hu) var rejerne. Nigella Lawson bruger rå, upillede rejer af den store grønlandske type. Dem kan man ikke få i Holstebro. De eneste rå rejer, jeg nogensinde har set, er kæmperejer og tigerrejer. Nå, så fandt jeg en pose rå, frosne kæmperejer til 55 kroner i Fakta, hvor der på forsiden stod “Polar Seafood Greenland” under en tegning af en isbjørn.

“De er fra Grønland, så er de OK,” tænkte jeg dumt og købte dem.

Men vel hjemme igen kunne jeg læse på bagsiden, at rejerne var asiatiske. Og der stod ingen steder, at de var fra et bæredygtigt opdræt. Og så ville jeg ikke have haft dem. Basta.

Jeg spiser gerne vegetarisk, men er ikke hysterisk med det. Jeg spiser gerne økologisk, men er ikke hysterisk. Jeg spiser helst kvalitet, men kan godt slumme den med en makrelsalat til 10 kroner og nyde den. Men jeg ER hysterisk med, om der er blandet delfin i tunfisken, om kyllingen har levet sit liv i et bur, om grisen nogensinde har set mudder – og hvordan rejerne er opdrættet.

Men det VAR mig, der var dum. For dels kan jeg godt læse (og det burde jeg have gjort), og dels vidste jeg egentlig godt, at kæmperejer er varmtvandsrejer, og det er dem, man skal holde sig fra. Jeg citeterer lige fra en glimrende artikel om bæredygtige og ubæredygtige fisk, som Politiken bragte den 16. april 2011 (ja, jeg gemte den):

“Tigerrejer og andre typer af store varmtvandsrejer opdrættes typisk i  Fjernøsten, f.eks. Vietnam. Rejerne er ofte opdrættet på måder, der  forurener og udpiner miljøet omkring selve rejefarmene, og produktionen er  ifølge WWF typisk afhængig af foder, der er fremstillet af overfiskede  arter. Indtil der kommer certificerede farme, bør du holde dig fra  varmtvandsrejer. Køb koldtvandsrejer i stedet”.

Tror jeg blindt på Politiken? Nej. Men jeg har med egne øjne set rejefarme i både Bangladesh og Vietnam og hørt de lokale klage over, hvordan resten af fiskeriet i området bliver ødelagt, så de ikke kan fiske sig til føden mere.

Nå, til maden…

Rejer med hvidløg og chili

(1 person)

2 fed hvidløg

0,5-1 frisk rød chili (alt efter din smag og chiliens styrke)

2 spsk olivenolie

200-250 gram rå, upillede rejer (300-350 gram, hvis vi taler om frosne rejer)

100 ml hvidvin (en halvtør eller tør én)

bredbladet persille

Pil og hak hvidløget. Tag frøene ud af chilien, smid dem ud, og hak chilien så fint, som du kan.

Hæld olivenolien i en tykbundet pande, varm op til moderat til lav varme, kom hvidløg og chili i og lad olien tage smag af det. Det skal ikke stege lystigt, og det skal ikke tage farve – det skal bare varmes stille igennem i tre-fire minutter, mens man rører hele tiden.

Skru så op for varmen og smid de rå rejer i. Steg dem i cirka tre minutter og se dem skifte farve fra kedelig grå til pink. Vend dem af og til.

Nu hælder du hvidvinen i og lader den boble op. Rejerne skal ikke sejle i vin. Der skal bare være væde nok til at olie-hvidløg-chili og vinen blandes og koger ind i en slags sovs. Det tager kun to-tre minutter.

Smag om der skal saltes. Derefter hældes rejerne i en tallerken, drysses med bredbladet persille og spises med godt brød til

Note 1: Nigella skriver, at man godt kan tilsætte en god spsk cognac, lige inden man tilsætter vinen. Det skulle give en god smag. Det havde jeg så ikke lige….

Note 2: Hun skriver også, at hun spiser rejerne med hoved, skal og det hele. Men det er jo heller ikke kæmperejer, hun bruger. Jeg vil ikke anbefale, at man spiser deres skal!

Note 3: Hvad gør man, hvis man vil følge mit råd og ikke spise varmtvandsrejer? Tjah, jeg har ikke fundet rå koldtvandsrejer her i Holstebro. Måske findes de andre steder. Men man kan vel bruge de forkogte, afskallede rejer, og give dem langt kortere tid i saucen – kun et par minutter i alt. Ellers bliver de som gummi.

Note 4: Jeg brugte den sidste halvdel af min kollega Jens’ hunde-stærke chili. Jeg synes, det er fantastisk, når retten får “bid”. Man kan opnå det samme ved at bruge én eller to af de små røde, thailandske chilier.

Note 5: Fakta havde heller ikke bredbladet persille. Men den almindelige kruspersille var nu udmærket.

(Opskriften er fra “How To Eat”/Nigella Lawson, Chatto & Windus/Random House, 1998)