Jeg kan godt lide at lave tærter.

Det er dels fordi jeg er god til at samle en mørdej (den slags små sejre skal man ikke foragte!) og dels fordi jeg må erkende, at jeg har en oprydnings-brist. Jeg kan ganske enkelt godt lide at lave mad, der passer sig selv mere end 20 minutter, for så kan jeg nå at vaske op. Og det betyder, at jeg kan sidde og spise i et køkken, der ikke roder.

Ja, jeg ved det godt – det er sært. Men jeg har virkelig meget svært ved at nyde min mad, hvis potter, pander og skåle står stablet op ved siden af vasken…

Nå, opskriften her er fra et blad, jeg altid tager med hjem fra Kvickly. Sæson hedder det, det er ganske gratis, og det kommer tre gange om året. Der er altid gode opskrifter i – denne gang var der to, jeg måtte prøve. Den anden prøver jeg her i weekenden hjemme hos min far. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet, være med i konkurrencer og så videre her.

Rødbedetærte med laks og peberrod

(1 stor tærte)

Tærtebund:

80 gram groft speltmel

80 gram hvedemel

1 tsk salt

75 gram smør

1-2 spsk koldt vand

Fyld:

250 gram laks

200 gram rødbeder

50 gram rucola

3 æg

2 dl cremefraiche

1-2 spsk friskrevet peberrod

salt og peber

Bland speltmel, hvedemel og salt sammen. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melbladingen. Saml dejen hurtigt med koldt vand. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i cirka 30 minutter i køleskabet.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af og vend det andet med den udrullede dej nedad over en smurt tærteform på cirka 22 centimeter i diameter

Træk forsigtigt bagepapiret af og tryk dejen godt ned i formen, så den kommer op ad kanten.

Prik dejen med en gaffel. Læg et lille stykke bagepapir over dejbunden og fyld den med tørrede bønner eller tærtekugler. Bag bunden ved 200 grader i cirka 12 minutter. Fjern bønner og bagepapir.

Skær laksen i tern. Skræl rødbederne og skær dem i ultratynde (så tynde, som du kan) skiver. Skyl og slyng rucola tør. Rør æg med cremefraiche, peberrod, salt og peber. Fordel æggemassen på tærtebunden sammen med laks, rødbedeskiver og rucola.

Bag tærten i cirka 30 minutter ved 200 grader til æggemassen er fast.

Note 1: Køb et godt stykke laks med skindside hos fiskehandleren. Du kan selvfølgelig bede ham/hende om at fjerne skindet, men du kan også gøre det selv. Det er nemt. Det kræver kun en meget skarp kniv, gerne en filteringskniv, samt lysten til at kaste sig ud idet. Man holder med den ene hånd om kanten af skindet og skærer med den anden helt tæt ind til skindkanten. Og pyt med om du kommer til at skære ned i selve laksestykket. Det her skal jo bare skæres i tern og puttes i en tærte. Det er det oplagte tidspunkt at øve sig – det kan ikke galt!

Note 2: Det var bare en af de dage….jeg troede, jeg havde speltmel, men det viste sig at være rugmel. Det havde jeg ikke lige lyst til, så jeg lavede bunden på ren hvedemel. Jeg havde heller ikke mere smør i fryseren, kun margarine, så bunden blev altså lavet med det, jeg havde….og den smagte godt!

Note 3: Det er endnu ikke lykkedes mig at rulle et stort nok stykke dej, tyndt nok ud til at beklæde en hel tærteform. Men det er også lige meget. Selv om din tærtedej smuldrer helt vildt, og du ikke kan få to stykker til at hænge sammen, er der stadig håb forude. Du trykker den bare ud i tærteformen med dine fingre. Det er sjovt, hyggeligt og det virker. Når bunden er bagt, er der ingen, der kan se, at du ikke lige rullede en flot, stor cirkel dej ud.

Note 4: Keramiske bagebønner er en genial opfindelse, og hvis du falder over nogen, så køb dem. De varer resten af livet. Mine er lavet i Birmingham, England, og er købt gennem Isabella Smiths website engang. Det kan man stadigvæk, har jeg lige tjekket. De koster 79 kroner + porto. Se her. Bagebønnerne holder tærtebunden nede, så den ikke hæver og bliver opsvulmet, og de kan bruges igen og igen. Men har man dem ikke, kan man bare bruge en pose tørrede, hvide bønner. Og de kan faktisk også bruges igen og igen. Men når først de har været bagt i ovnen, kan de altså ikke spises – kun bruges som bagebønner.

Note 5: Jeg synes, det er lidt synd, at rucola’en bliver bagt og brun i kanten. Jeg tror, at jeg næste gang vil gemme en smule og lægge den ovenpå den færdige tærte sammen med en cremefraiche-dressing. Det vil se godt ud – og smagsmæssigt vil det også klæde tærten.

(Opskriften er fra Sæson, nummer 3, 2013 – saesonforgodsmag.dk)