Nej, man behøver faktisk ikke rigtigt en opskrift til det her – og så kom jeg alligevel i tvivl om, hvor længe det skulle have i ovnen, fordi jeg ikke har lavet det siden sidste vinter…
Tag-arkiv: rødbede
Cremet silde-rødbede-salat

Det er selvfølgelig helt klassisk dansk at servere marinerede sild til en julefrokost. Om ikke andet er det en slags undskyldning for at drikke snaps.
Hvis altså man kan lide snaps.
Det kan vi i canastaklubben. Ikke sådan at vi drikker meget, men vi snupper en eller to til silden, fordi vi faktisk kan lide snaps.
Rødbederisotto

Opskriften står i De danske Vægtkonsulenters (DDV) bog, ”Middage” fra 2010, under kapitlet ”Vinter”.
Men jeg spiste nu retten med stor fornøjelse i går, den 1. juni, anden pinsedag og med 22-23 graders varme udenfor. Og nød et glas kold retsina til.
Risottoen er vanvittig flot, lige indtil man tilsætter osten – så bliver den mere ”lyserød” og douce i farven. Men osten skal altså til!
Rødbedesyltede æg

For et stykke tid sendte Hanne Marie mig – sammen med en hyggelig mail om dette og hint (som regel om have, mad, natur og familie) – tre opskrifter fra et blad, jeg aldrig havde hørt om før, ”Praktisk Økologi”, som vist er et økologisk haveblad.
Hanne Marie er tidligere formand for havekredsen, elsker sin meget store landbo-have, som hun arbejder energisk i, og så er hun også glad for at lave mad – og går ikke af vejen for det mere usædvanlige.
” Du er jo glad for sjove madopskrifter, og så tænkte jeg lige, du skulle have vedhæftede (selv om du jo nok ikke har høns på altanen 😊), et par af opskrifterne er da ikke helt almindelige 😊, har ikke prøvet dem, men kunne da godt finde på det,” skrev hun.