Tag-arkiv: blåmuslinger

Hvidvinsdampede muslinger

Det var temmelig mørkt, da jeg skulle til at spise - og jeg gider altså ikke sætte lys og den slags, så min mad bliver kold, inden billerne er taget. Derfor et lidt mørkt muslinge-foto :-)
Det var temmelig mørkt, da jeg skulle til at spise – og jeg gider altså ikke sætte lys og den slags, så min mad bliver kold, inden billederne er taget. Derfor et lidt mørkt muslinge-foto 🙂

Forleden fik jeg øjenkontakt med et net muslinger 🙂

Jo altså, jeg handlede i Kvickly, og kiggede lige forbi fiskeafdelingen (det gør jeg altid – det koster jo ikke noget at kigge…), og så havde de lige fået muslinger hjem. Det kunne jeg altså ikke stå for. Jeg elsker muslinger – alle slags, men man kan bare aldrig få andet end blåmuslinger i Kvickly.

Læs videre Hvidvinsdampede muslinger

Grøn karry med muslinger og kokosris

Asiatisk mad - kokosris og muslinger i en ikke stærk koriander-kokosmælk-sauce.
Asiatisk mad – kokosris og muslinger i en ikke stærk koriander-kokosmælk-sauce.

Så havde Kvickly endelig både friske muslinger og limefruger 🙂

Så jeg fik lavet min grønne karry, inden det i næste uge (hurra-hurra) bliver så varmt, at jeg ikke gider stå ved et komfur og derfor mest spiser salater. For jeg holder godt nok ikke op med at være sulten, bare fordi det er varmt – men det, jeg har lyst til, ændrer sig.

Karryen her kunne godt være stærkere, synes jeg. Men ellers er den top-lækker. Hvis man gerne vil have den stærkere, skal man enten komme flere grønne chilier i eller lade være være med at udkerne den ene, der står i opskriften.

Der er dejlig meget væde, og det smager skønt med risen, der er i særklasse lækker.

Man kan gøre retten stærkere, hvis man vil, ved at tilsætte flere grønne chilier.
Man kan gøre retten stærkere, hvis man vil, ved at tilsætte flere grønne chilier.

Grøn karry med muslinger og kokosris

(4 personer)

1 kilo blåmuslinger, vaskede og skrubbede fri for urenheder (se note 1)

1 bundter koriander, det ene gemmes til servering

2 fed hvidløg

2 centimeter frisk ingefær

1 stængel citrongræs, den nederste bløde del (se note 2)

1 grøn chili (eller flere efter behag)

1 lille bundt forårsløg

2 spsk sukker

2 spsk fishsauce (orignalopskriften siger 0,5 dl, det synes jeg er ALT for meget)

1 dåse (400 ml) kokosmælk (helst den fuldfede slags)

2 limefrugter

1 squash i skiver

Kokosris:

2 dl basmatiris

1 dl kokosmælk

0,5 tsk havsalt

2 limeblade (se note 3)

1 stængel citrongræs (se note 2)

Servering:

Frisk koriander

Limebåde

Kokosrisen smager fantastisk - og dufter også skønt. Den kan også bruges til andre asiatiske retter.
Kokosrisen smager fantastisk – og dufter også skønt. Den kan også bruges til andre asiatiske retter.

Kokosris: Skyl risen grundigt under rindende vand indtil vandet er klart. Bring risen i kog med 2 dl vand, kokosmælk, salt, limeblade og citrongræs. Lad det simre i 10 minutter under låg. Sluk for blusset og lad risen stå yderligere 10-15 minutter med låg på.

Karrymuslinger: Anbring de rengjorte muslinger i en gryde og hæld 2 dl vand over. Damp muslingerne under låg i fem minutter. Sæt dem til side.

Blend koriander, hvidløg, ingefær, citrongræs, chili, forårsløg, sukker, fiskesauce og kokosmælk sammen til en grøn sauce.

Kog saucen op og smag til med limesaft og salt.

Skær squashen i tynde skiver på skrå og tilsæt til saucen sammen med muslingerne og muslingernes kogevand. Lad retten koge op og simre et minuts tid, så muslingerne bliver varme.

Server mulingerne sammen med friskhakket koriander, limebåde og kokosris.

Den fine, tynde skål øverst til venstre er lavet af pottemager Ulrikka Ikjær Buskov, Lemvig. Den store skål er lavet af keramiker Anni Jensen, Holstebro, mens stentøjskoppen nederst til venstre er lavet af nu afdøde keramiker Lotte Jakobsen.
Den fine, tynde skål øverst til venstre er lavet af pottemager Ulrikka Ikjær Buskov, Lemvig. Den store skål er lavet af keramiker Anni Jensen, Holstebro, mens stentøjskoppen nederst til venstre er lavet af nu afdøde keramiker Lotte Jakobsen.

Note 1: Som altid; lad være med at være nærig, når det gælder skalddyr. Smid ud med hård hånd – dem, der ikke lukker sig, når man banker dem let mod kanten af vasken, og dem der har fået skader under transporter (knust skal). Og når muslingerne er dampede, smider man dem ud, der ikke åbnede sig i dampen. Jeg ved af bitter erfaring (jeg var teenager), at man kan blive noget så ubehageligt syg af dårlige muslinger.

Note 2: Man skærer en skive af citrongræsstænglen nederst, så det er lettere at pille de yderste, stive blade af. Når man kommer ind til den blødere del, stopper man med at pille og smide væk 🙂

Note 3: Kaffir limeblade kan købes i større supermarkeder. De tørrede blade står i poser på hylderne sammen med de øvrige asiatiske varer. Hvis ikke du kan finde dem, kan du i nødstilfælde bruge skallen af usprøjtede limefrugter i stedet.

(Opskriften er fra magasiner Mad&Venner, nummer 127, 2015)

Jeg synes næsten, man kan smage, hvor mange gode vitaminer, man får :-)
Jeg synes næsten, man kan smage, hvor mange gode vitaminer, man får 🙂

 

 

Muslinger og couscous i pakke

Smukt ser det jo ud. Væden i retten smager af anis på grund af estragon og løvstikke.
Smukt ser det jo ud. Væden i retten smager af anis på grund af estragon og løvstikke.

Dette er en nem og hurtig omgang aftensmad.

Dog skal man være sikker på, at man kan lide smagen af anis. Det kan jeg faktisk ikke, men da jeg utroligt godt kan lide muslinger og havde lyst til dem, besluttede jeg mig for at prøve opskriften alligevel.

Jeg troede, jeg var lidt på den sikre side ved at udelade løvstikke, som jeg overhovedet ikke bryder mig om. Men den estragon, som jeg kom i, smagte meget tydeligt igennem – til min store fortrydelse. Jeg ved, at der er mange, der elsker den lakridsagtige smag, og de vil sikkert nyde denne ret.

Muslinger overhældt med kokosmælk, inden pakken lukkes.
Muslinger overhældt med kokosmælk, inden pakken lukkes.

Dem, der har det lige som mig, skal nok snarere kigge på en af bloggens andre muslinge-opskrifter.

Dog skal det nævnes, at selve muslingerne ikke havde taget meget smag af estragon. De smagte heldigvis mere af den lime, jeg pressede ud over dem 🙂

Vær opmærksom på, at opskriften er til 1 person!

Glasset i forgrunden fik jeg sidste år, da Odin Teatret fejrede 50 års jubilæum.
Glasset i forgrunden fik jeg sidste år, da Odin Teatret fejrede 50 års jubilæum.

Muslinger og couscous i pakke

(1 person)

75 gram tilberedt couscous (se på pakken hvordan)

50 gram porrer

25 gram skalotteløg

1 spsk hakket løvstikke (se teksten ovenfor)

1 spsk hakket frisk estragon

revet citronskal

cirka 250 gram muslinger (se note 1)

40 gram kokosmælk fra dåse (se note 2)

salt og peber

lime

Læg to store lag bagepapir (cirka 40 x 40 centimeter) oven på hinanden lidt forskudt, hvis du laver retten i ovn. Hvis du vil lave den på grill, skal du bruge stanniol.

Læg couscous på midten. Striml porre og skalotteløg og hak hvidløg og urter og læg det henover. Drys med citronskal.

Rens muslingerne grundigt og kasser dem, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod kanten af vasken. Dette er tidspunktet at være nærig – man kan blive syg af dårlige muslinger.

Læg muslingerne ovenpå couscous og grønt. Hæld kokosmælk på. Krydr med salt og peber. Luk pakken om hyggeligt (se note 3).

Bag pakken i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter. Ifølge opskriften tager det kun 10 minutter på en havegrill, men det kan jeg ikke stå inde for, for det har jeg aldrig prøvet.

Server med friske urter og lime til at dryppe over.

Note 1: Man kan nok godt se på billederne, at jeg spiste mere end 250 gram muslinger. Jeg købte 500 gram og kasserede fem styk, så der er nok godt 400 gram, og det kan jeg sagtens spise 🙂

Note 2: Jeg købte en lille dåse kokosmælk (165 gram) og brugte det hele. Det er en slankeopskrift, derfor skriver de kun 40 gram. Gør som du vil. Jeg spiste langt fra al væden, men synes, det er svært at dampe muslinger åbne uden tilstrækkelig væde.

Note 3: Jeg stak to kødnåle i pakken for at holde den lukket. Sørg endelig for, at der er rigelig plads til at muslingerne kan åbne sig. Jeg lavede to pakker, fordi jeg havde så mange muslinger. Hvis man laver pakken for stramt, åbner muslingerne sig kun en smule, og så er det svært at se, hvilke man skal kassere – for man skal helt klar kassere dem, der ikke åbner sig godt op.

(Opskriften er fra Vægtkonsulenternes “Supersund sommermad” af Helle Kleist, 2013)

Færdig ret serveret med lime. Faktisk spiste jeg også lidt brød til.
Færdig ret serveret med lime. Faktisk spiste jeg også lidt brød til.

 

 

Blåmuslinger i karry-kokoscreme – når det skal være hot!

Det smager skønt, men det er altså hot!
Det smager skønt, men det er altså hot!

Hvis man følger originalopskriften her , får man en ret, der er stærk på den hotte måde. Den er altså ikke bare ”sjovt og underligt” krydret. Den er simpelt hen stærk.

Læs videre Blåmuslinger i karry-kokoscreme – når det skal være hot!