Tag-arkiv: blåmuslinger

Pasta med sauteret spinat, peberrod, blåmuslinger og bacon

pasta med blåmuslinger, spinat og peberrod
Pasta med blåmuslinger, spinat og peberrod.

”Problemet” med blåmuslinger er, set med mine øjne, at de danske faktisk er bedst i de køligere måneder, sådan fra september til maj. Men jeg har mest lyst til dem, når solen skinner og det er sommer. Jeg synes, de skriger på at blive spist udendørs med et glas koldt hvidvin til.

Nå, blåmuslinger kan nu fås året rundt – højsæsonen er bare den ovennævnte.

Læs videre Pasta med sauteret spinat, peberrod, blåmuslinger og bacon

Guidos muslingesuppe – og Jens Kirks chilier

muslingesuppe
Guidos muslingesuppe – en herlig ting.

Denne her opskrift lavede jeg første gang en varm juli-dag for tre år siden. Jeg syntes, den var helt fantastisk, så den har været på mit repertoire lige siden 🙂

Men jeg har skrevet en note i kogebogen om, at det godt nok var mange muslinger, jeg måtte kassere.

Sådan er det altså med muslinger om sommeren. Lige så snart de får lidt kulde (som nu) er de meget bedre. Jeg smed tre ud i alt af de 600 gram jeg havde købt til i aften. Det er ikke meget.

Damen i Kvicklys fiskeafdeling fortalte, at en af de unge hjælpere i fiskeafdelingen var blevet overfuset af en mand, der var rasende over, at han havde måttet smide ni muslinger ud af halvandet kilo. Så ved han godt nok ikke meget om muslinger, hvis han synes, det er vildt meget.

Læs videre Guidos muslingesuppe – og Jens Kirks chilier

Muslinger med fløde og safran

MUslinger i safranfløde
Pynte-dild’en er lidt snyd. Det hører slet ikke til opskriften, men jeg havde ikke mere bredbladet persille, og det ser altså pænest ud med lidt grønt….

Som regel ved jeg flere dage ud i fremtiden, hvad jeg vil lave til aftensmad.

Det ved jeg, fordi jeg laver madplaner – blandt andet for at få brugt alting og undgå madspild.

Men der er nogle enkelte ting, som jeg lige pludselig kan få lyst til – og jeg lader mig i høj grad styre, når en af de “lyster” kommer over mig.

I dag gik jeg for eksempel og tænkte på, i hvilken bog det nu var, jeg havde en bestemt tærte-opskrift, da hvidvinsdampede muslinger med fløde pludselig tikkede ind på lystavlen.

Og så var der ikke noget at gøre. Jeg MÅTTE have dem.

Læs videre Muslinger med fløde og safran