Tag-arkiv: Hönö

Udflugt fra Göteborg: En perle i den nordlige skærgård

De 10 øer, der tilsammen udgør Öckerö Kommune, er som den ene af kun to kommuner i hele landet ikke landfaste med resten af Sverige. Men det er tiden og pengene værd at tage færgen på udflugt til de fredelige, smukke øer.

Mette Grith Sørensen, juni 2019

I sommerperioden kan man sejle fra Stenpiren i Göteborg og til Hönö. Det tager en times tid. Resten af året kan man enten selv køre eller tage en bus til bilfærgen, der sejler til øen.
Enestående udsigt fra vandtårnet over hele Hönö. Øen, man kan skimte helt ude i det fjerne, er Vinga, hvor der gennem generationer har stået et fyrtårn. Det er også øen, hvor Sveriges nationalskjald Evert Taube voksede op.

Jeg elsker Göteborg.
Jeg har været der både i snestorm og i sommerhede og kan konstatere, at uanset årstid er byen charmerende. Den er med sine cirka 575.000 indbyggere stort set nøjagtigt dobbelt så stor som Aarhus, men ligner den jyske hovedstad ved at være fyldt med studerende, livlig på den afslappede måde og nogenlunde til at finde rundt i.
Så egentlig er jeg lidt utilfreds med omgående at skulle forlade denne nordiske perle på en varm junidag, stort set i samme øjeblik jeg har fået sat min bagage i Comfort Hotel Gothenburgs aflåste jeg-venter-på-at-få-mit-værelse-rum.
Men jeg er ikke i byen for at henslænge mit luksuslegeme på en af byens trendy caféer i selskab med god vin – for eksempel Göteborgs Vinhus’ egen spätburgunder-rosé med det skønne navn ”Fistful of Love”. Jeg er der for at tage på udflugt.

Læs videre Udflugt fra Göteborg: En perle i den nordlige skærgård