Hver jul efter min mors død – og det er så tre nu – diskuterer min søster og jeg, hvordan det nu lige er, man får de brunede kartofler perfekte.
Af en eller anden grund glemmer vi det fra år til år, formentlig fordi vi ikke ellers laver brunede kartofler. Kun til juleaften.
Annemarie siger godt nok, at det er en opskrift, hun har fået af en anden. Men…jeg kender småkagerne som Annemaries altid-sprøde-småkager, så derved bliver det!
De her er de første småkager, jeg nogensinde har bagt, der blev supersprøde. Og Annemarie hævder, at de aldrig mislykkes. Måske er det rigtigt – det vil tiden vise 🙂
Her er så noget så sjældent på bloggen, som en ret/kager, jeg ikke selv har prøvet at lave.
Men det er uden sammenligning de bedste klejner, jeg nogensinde har fået, og jeg er så heldig, at min gode bekendte, Frans, de seneste år i december har givet mig en kagedåse med en del af årets produktion.
Og så behøver jeg jo ikke selv lave dem 🙂
Forleden skrev jeg en hel klumme om julekål. Sådan som vi kan lide den i Horsens-Vejle-området, hvor jeg stammer fra.
Julekål er kogt, vredet og hakket hvidkål, der er så bliver varmet op med en jævning og masser af fløde. Det smager fantastisk.
Men også en ret, der kan få de østjyske gemytter i kog, når der diskuteres, om den nu skal spises med kanelsukker eller med salt/peber.