Jeg har nogle få opskrifter, som der står “mor” hele vejen hen over.
Karrysalaten til julesilden er en af dem. Den SKAL bare være sådan her.
Og i år har jeg for 26. gang lavet den til den årlige julefrokost med min gamle madklub.
Jeg var lige ved at tro, at det var Camilla Plum, der for en gangs skyld var noget galt med.
Men jeg burde jo have vidst bedre.
Det var mig selv, der var et fjols, og derfor ødelagde jeg næsten den her rødkålssalat.
Det er lige så nemt som at klø sig selv i nakken – og alligevel var projektet lige ved at afgå ved døden for mig, inden det overhovedet var kommet i gang. Jeg kunne nemlig ikke finde andelår.
Jeg skulle bruge seks styk, og jeg havde altså ikke tænkt mig at købe tre ænder for den sag. Jeg ledte i Kvickly, Rema1000 og Fakta – men uden at finde andelår på frost. Facebook-venner over hele landet havde set dem her og der og alle steder i supermarkeder, men selv da jeg tjekkede diverse økologiske sites, var lårene udsolgt. Og min vanlige slagter kunne ikke skaffe andefedt. Så var gode dyr jo rådne -eller hvordan man nu siger.
Mine veninder fotograferede faktisk brødet her, fordi de syntes, det var så flot.
Men sandheden er, at det er helt mislykket!
Ja altså, det smagte skam godt, men det var meningen, at det skulle se helt anderledes ud.