Hvert år laver min søster havregrynskugler – og det er hun vildt god til. Det vil jeg slet ikke forsøge at konkurrere om.
Men for nogle uger siden var jeg hjemme hos fløjtenisten Janne Thomsen, som jeg skulle hygge-interviewe sammen med jazz-trommeslageren Anders Mogensen. Der var ild i pejsen, og Janne havde dækket op med Bager Max’s klejner, gløgg – og hjemmelavede svenske choko-boller.
I februar 2024 havde jeg – i året for Holstebros 750 års byjubilæum – besøg af præsidiet for den europæiske samarbejdsforening Douzelage.
Vi havde på det tidspunkt været sammen i otte år og stod overfor alle at gå af i april samme år ved generalforsamlingen i England. Egentlig burde vi fire kun have bestredet det embede i seks år, men på grund af to års corona med deraf følgende inaktivitet (vores forening er afhængig af at mennesker kan mødes), blev vores job forlænget med to år.
I bund og grund er jeg ikke voldsom vild med frugt.
Det er nok noget sært noget at skrive – og heller ikke helt og aldeles sandt. Jeg bliver bestemt begejstret, når jeg rejser i eksotiske lande, og nogen på et hotel har gjort sig den umage at skrælle/pille/udkerne/dele en masse lækker frugt til morgenmad.
Og jeg kan godt lide at sætte tænderne i en supersaftig pære.
Men ellers foretrækker jeg tilberedt frugt. Jeg kan lide æble i kager – og i det salte køkken. Jeg kan lide friskpresset appelsinsaft og appelsinkager. Og jeg kan lide blommetærter og ananasstykker i frugtsalat (faktisk kan jeg også lide ananas på pizza, men jeg ved godt, at det er en stor fejl, ifølge smagsdommerne).
Der er kun en undtagelse: Jeg elsker bananer!
Jeg har de seneste måneder været på jagt efter en virkelig god opskrift på biscotti, som jeg elsker. Det er de der hårde, italienske kager, der bliver ekstra gode, når de dyppes i kaffen.
Og nu tror jeg, at jeg – med opskrift nummer 5 – har fundet vinderen!