Toppen er selvfølgelig at købe sine ristede kastanjer ved en kastanjesælger i sneen og kulden i London eller Paris (jeg har set dem begge steder).
Men nu er det jo ikke os alle, der lige smutter en tur på storby-shopping op til jul (men jeg tror altså, jeg gør det…måske til næste år 🙂 ) og så kan mindre også gøre det.
Kastanjer smager ganske udmærket, når de har været en tur i en ovn.
I canastaklubben er vi ret forfaldne til saltmandler.
Ikke fordi vi sidder og sipper cocktails (desværre), men fordi saltmandler går godt til alle former for spiritus, også vin og da ikke mindst øl.
Jeg må indrømme, at jeg plejer at købe mig til mandlerne, men både Ulla og AnneMarie laver dem selv, og de har hver deres metode.
Jeg elsker hummus.
Det er en kærlighed, der begyndte under min studietid i Århus, hvor vi kom på en billig, men god, græsk restaurant – og altid fik humus som starter/forret.
Siden har jeg også fået det i Libanon og Syrien – og har selv afprøvet utallige opskrifter. Det er nemlig ikke så ligetil, synes jeg, at lave den lige så god som de gør på restauranterne.
Nu har jeg endelig fundet en yndlings-opskrift, en cypriotisk én – og så får I lige min veninde Sørines humus-opskrift også, for den er altså også god.