De her er lige så nemme som at klø sig selv i nakken!
Det tager ingen tid, og der er ikke noget kompliceret ved dem. Det eneste, man muligvis lige skal tænke over, er, hvilken whisky man kommer i dem.
Nu er jeg MEGET glad for whisky, og især de røgede af slagsen, så den eneste jeg lige havde stående var en Laphroig fra Islay.
“Nej, nej pas på de glas! De er til toddy…”
Det kan jeg huske, at en af de unge mænd, jeg flyttede i kollektiv med i foråret 1986, sagde, da vi var ved at pakke seks personers habengut ud for at sætte det på plads.
“Toddy hvem?” vrissede en af de andre unge mænd og kiggede undrende på glassene med den flettede bastkant udenom.
Han havde åbenbart aldrig hørt om drikken toddy, men troede, glassene skulle gives til en person.
»Jeg tror lige, jeg først vil vise dig hjertet. Det er herinde,« siger 36-årige Terje Hounsvad Thesbjerg og går med raske skridt tværs gennem det store væksthus-lignende lokale med enorme ovenlysvinduer.
Her er så noget så sjældent på bloggen, som en ret/kager, jeg ikke selv har prøvet at lave.
Men det er uden sammenligning de bedste klejner, jeg nogensinde har fået, og jeg er så heldig, at min gode bekendte, Frans, de seneste år i december har givet mig en kagedåse med en del af årets produktion.
Og så behøver jeg jo ikke selv lave dem 🙂