To vinter-likører

Til venstre figen-likøren og til højre abrikos-likøren. Jeg er spændt på, hvad canastaklub-pigerne siger.

Jeg har nævnt det flere gange før – jeg er vild med den engelsk mad-skribent Nigel Slater.

Det er ikke så meget hans opskrifter (som af og til er temmelig komplicerede og med ingredienser, jeg ikke aner, hvordan jeg skal skaffe), som den måde han – i “The Christmas Chronicles” – beskriver sine daglige gøremål i november, december og lidt af januar. Det er SÅ hyggeligt.

Nå, nedenstående to “drikke til vintertiden, lavet med tørret frugt”, som han kalder dem, har jeg nu testet.

Så dejlig ser abrikos-likørens ingredienser ud i gryden – og det dufter himmelsk. Men rent smagsmæssigt er figen-likøren mere mig.

Begge drikke – eller likører, skulle man måske kalde dem – er supernemme at lave. Men de skal trække i mindst 14 dage og gerne længere, så man skal alligevel sætte god tid af.

Den ene er med tørrede abrikoser, appelsin og hel stjerneanis. Alkoholen er brandy og sød hvidvin.

Den dufter helt fantastisk i gryden, og jeg glædede mig megameget til den. Jeg lavede halv portion, og det blev der ikke meget ud af. Kun omkring det halve af, hvad der blev ud af den anden, selv om den tilsatte væskemængde var nogenlunde den samme.

Den anden er lavet på tørrede figner, ahornsirup og anisfrø. Her er alkoholen vodka og tør hvidvin.

Den duftede ikke specielt interessant. Men der blev en pæn portion ud af det. Og de tiloversblevne figner (nu fyldt med sprut!) smager fantastisk med græsk yoghurt til….

Smagen? Tjah, abrikos-likøren er ret sød. Letflydende – og efter min mening ikke voldsom interessant. Figen-likøren smager som at drikke flydende figner, så hvis man kan lide dem, kan man også lide likøren. Det kan jeg. Den er temmelig tyktflydende, så jeg har eksperimenteret med at tynde den lidt op med vodka – og det er godt!

Ingredienser til abrikos-likøren.

Abrikos, appelsin og stjerneanis likør

(cirka til 20 små glas – se note 1)

500 gram tørrede abrikoser

1 appelsin (økologisk)

4 hele stjerneanis

300 ml brandy/cognac

150 gram sukker

300 ml sød hvidvin

Kom abrikoserne i en stålgryde. Brug en kartoffelskræller til at skrælle tynde strimler af appelsinskal ned i gryden. Tilsæt stjerneanis, brandy og sukker og bring det i kog. Rør indtil sukkeret er opløst.

Hæld blandingen på et skoldet patentglas (her anbefaler Nigel Slater, at man dufter til blandingen – og ja, det dufter skønt og julet) og hæld så hvidvinen over.

Luk patentlåget og stil glasset et køligt, mørkt sted i mindst 14 dage, men gerne en måned, før man sier væsken på en skoldet flaske, gerne med patentprop. Se note 2.

De tiloversblevne, nu alkoholtunge, abrikoser foreslår Nigel Slater, at man spiser med tyk yoghurt og ristede mandelflager.

Note 1: Jeg lavede som nævnt halv portion af denne her, og jeg tror måske lige akkurat, der er væske nok til ti små snapseglas.

Note 2: Den er let at si – jeg gjorde det gennem et bomuldsstykke ned i en tragt.

Ingredienser til figen-likøren.

Figner, ahornsirup og anisfrø  likør

(til cirka 20 små glas, se note 3)

250 gram sukker

100 ml ahornsirup

750 ml tør hvidvin

0,5 tsk anisfrø

500 gram tørrede figner

250 ml vodka

Kom sukkeret i en mellemstor stålgryde og tilsæt ahornsirup, hvidvin og anisfrø. Skær halvdelen af fignerne over i halve, og kom alle (både de halve og de hele) i gryden. Bring det i kog, sænk varmen og lad det simre i 20 minutter, indtil fignerne er bløde og tykke af al den væske, de har opsuget.

Hæld det hele over i et skoldet patentglas. Hæld vodkaen på, luk patentlåget og lade det stå et mørkt og køligt sted i tre-fire uger – eller endnu længere. Se note 4.

Nigel foreslår at man spiser fignerne med clotted cream. Det er ikke så nemt at finde i Danmark. Men han foreslår også, at man lader to-tre figner ledsage et stykke kage til kaffen – eller bruger dem sammen med æbler i en appelcrumble eller en æbletærte.

Jeg synes, de smager vildt godt med græsk yoghurt.

Note 3: Her blev der faktisk så meget ud af den halve portion, at jeg vil tro, der er nok til mindst ti likørglas.

Note 4: Den løb meget trægt igennem det bomuldsklæde, jeg brugte som “si”, fordi den er så tyk. Men med lidt tålmodighed og rykken rundt med klædet, gik det.

(Opskrifterne er fra “The Christimas Chronicles” af Nigel Slater, 4th Estate, UK, 2017)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *