Når man bor i lejlighed uden en stor, flot altan, og en hedebølge rammer landet, er den allerbedste gave, man kan få, at enten venner eller familie inviterer én på middag i deres have.
Jeg kommer såmænd gerne med maden, bare jeg slipper for at være ved at smelte indendørs på trods af at alle vinduer står åbne.
Sådan en dejlig invitation fik jeg forleden af en veninde, der bor langt ude på landet. Jeg skulle nu ikke selv have al maden med 🙂 Veninden havde lavet grønsagsspid samt kødspid med enten svinemørbrad eller det lækreste vildtkød.
Så jeg skulle bare have en dip med til at starte på, mens vi ventede på grillen, samt en form for tilbehør til kødet.
Der var ikke nogen mænd i nærheden, så vi måtte selv finde ud af at tænde op i grillen. Det tog sin tid – men det gik 🙂 Og så kunne vi ellers sidde og nyde livet, vejret, gæssenes skræppen i indhegningen et stykke væk, haren der løb tværs over gårdspladsen – og nogle irriterende hveps. Man kan ikke få det hele…
Men iskold rose-vin, god mad, sommer og venindesnak er altså ikke nogen dårlig kombination.
Jeg benyttede lejligheden til at få lavet den anden version af aubergine-dip, som jeg kan.
Jeg er klar over, at den på billederne næsten ligner hummus, fordi den er så glat. Det er den, fordi jeg kan lide den glat. I originalopskriften laves auberginedippen i morter, hvor den stødes sammen for at få en grov struktur. Jeg laver den i en blender, fordi jeg er doven – og så bliver den glat.
I originalopskriften er der stødt kommen. Jeg havde ristet hel kommen og stødt det i en morter, inden jeg kom i tanke om, at den ene veninde hader kommen. Så jeg udelod det. Og det kan man altså sagtens.
Auberginedip (melintzanosalata – den græske version)
(4-6 personer)
1 stor aubergine
Saft af en halv citron
3-4 spsk extra virgin olivenolie
Et stort nip stødt kommen (kan udelades, se ovenfor)
1 fed hvidløg
1 spsk hakket, frisk bredbladet persille
2 spsk græsk yoghurt 10 procent
Salt og friskkværnet sort peber
Prik auberginen med en gaffel flere steder øverst (i nærheden af stilken) – det forhindrer den i revne, når den bliver grillet.
Nu kan du enten: 1) placere den på en medium varm udendørs grill i 20 minutter eller 2) kom den under grillen i ovnen i cirka 20 minutter. I begge tilfælde skal du huske at vende og dreje auberginen, indtil skindet bliver sort og begynder blistre, og auberginekødet føles blødt, når du trykker på den.
Tag auberginen ud, når den har fået nok, og lad den køle af, indtil du kan håndtere den. Skær den midt over på langs og grav kødet ud (smid skindet væk) med en ske.
Ifølge originalopskriften kommer du nu auberginekødet (skåret i mindre stykker) i en morter og moser det til en grov pure. Så mikser man citronsaften i. (Jeg gør det samme – bare på en blender)
Nu piskes olivenolien langsomt og lidt efter lidt i – lige som når man laver mayonnaise. Dippen vil tykne en smule under den proces.
Rør nu stødt kommen (hvis du bruger det), hvidløg, persille, yoghurt, salt og peber i.
Kom over i en pæn skål, dryp med lidt olivenolie og pynt eventuelt med oliven, bredbladet persille eller et drys paprika (sidstnævnte er hverken originalt eller særligt græsk, men det ser pænt ud!)
Server med godt brød til.
(Opskriften er fra ”Ainsley Harriott’s Barbercue Bible” af Ainsley Harriot, BBC Books, 1997)
Hej og tak for opskriften 🙂
Er du sikker på at der ikke menes SPIDSkommen, som jo hedder cumin på engelsk?
VH Karen
Jo, der STÅR cumin i stedet for caraway seeds 🙂 Men jeg synes bare, at spidskommen er en meget lidt græsk ting. Og det undrer mig, at forfatteren bruger det i en græsk version af dippen. Til gengæld er jeg af og til stødt ind i kommen i græsk mad fra fastlandet, så jeg tænkte, at det måske var godt at bruge det….og så er jeg meget varsom med spidskommen, som jeg synes meget let kommer til at overdøve alt….så det er min fejl/vurdering at prøve med almindelig stødt kommen i stedet for. Men hvis du kan lide spidskommen, så kom det endelig i 🙂
🙂 Ikke helt enig – spidskommen har været brugt i Grækenland siden antikken og bruges stadig i vid udstrækning den dag i dag – hvad var fx en Stifado, uden? Enig med dig i, at det skal bruges med måde og at det er brugt mere andre steder end i Grækenland som sådan.
VH Karen
Hej Karen,
Jamen, det er da godt, at vi kan være enige om at være uenige 🙂 Og det vil jeg så tillade mig at være…. Jeg skal straks erkende, at jeg langt fra er ekspert på området græsk mad! Men jeg ejer fem kogebøger, der beskæftiger sig med græsk mad (“Fra min bedstemors køkken på Kreta” af Kyriaki Ramsing, “Græsk mad” af Grete Grumme, “Det græske køkken” af Anne Wilson, “Spis på græsk” af Adelheid Vossiniotis og “The best book of Greek cookery” af Chrissa Paradissis), og de indeholder alle hver deres opskrift på Stifado. Men ingen af opskrifterne indeholder spidskommen – eller kommen for den sags skyld. Men nu vil jeg prøve at spørge et par græsk-kyndige venner til råds….:-)