Mange planlægger, hvad de skal spise om aftenen, ud fra kødet: “Vi skal have kylling/hakkebøf/medisterpølse/rødspætter i aften”. Bagefter sættes der så noget tilbehør til.
Når jeg laver madplaner, er det omvendt. Jeg starter med en salat eller noget andet tilbehør, jeg er faldet over i en kogebog. Det spiller hovedrollen. Bagefter kommer så tilhøret: “Jeg har vist tyrkiske pølser/hakket kød/en rest kylling i fryseren” – kød/fisk spiller birollen.
Der er ikke noget, der er “rigtigt” eller “forkert”. Det er bare to forskellige måder at tænke aftensmad på.
Man gør nok, som man er vant til – eller som man har lyst. Mange glæder sig til “et godt stykke kød”, som for dem er stjernen på tallerknen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst glædede mig mest til kødet – jo for resten; juleaften. Jeg ELSKER and! 🙂
Til gengæld kan jeg få mundvand ved tanken om asparges, selleri, spidskål, rødbeder eller andre lækkerier, tilberedt på en delikat måde.
Nedenstående opskrift er en yndlingstilberedning – og det er da også en yndlingsgrøntsag/rodfrugt, der spiller hovedrollen, nemlig selleri.
Jeg har lavet den mange gange, men jeg synes ikke, retten kan stå alene, som mange andre vegetariske retter ellers kan. Den er simpelt hen for sød. Selleri er sødlig i sig selv, dadlerne er søde og valnødder giver også en slags sødme.
Der skal et syrligt/salt/stærkt modspil til. I aftes spiste jeg selleri-retten med en af mine højt berømmede tyrkiske pølser. Det var en rigtig god kombination. Oksekødspølserne, der både kan tilberedes i ovn, koges og steges på panden, er fedtfattige, bastante og stærke (chili). De gik rigtigt godt til den søde, bløde selleriret.
Pølserne kan købes hos arabiske købmænd – her i Holstebro hos købmanden på Struervej. Se efter dem i hans køleskab.
Bagt selleri med dadler, valnødder og mynte
(4 personer)
1200 gram knoldselleri
4 tsk olivenolie
120 gram tørrede dadler
40 gram valnødder
4 spsk friskpresset citronsaft
2 håndfulde friskhakket mynte (eller bredbladet persille)
salt og peber
Skræl sellerien og skær den i stave nogenlunde som de store, brede pommes frites; sådan cirka 1,5 centimeter brede og seks centimeter lange, ikke ?
Vend selleristavene med olie, salt og peber og bag dem på en bageplade i varmluftsovn ved 175 grader i cirka 30 minutter til de er gyldne og møre. Vend rundt i dem undervejs.
Tag stenene ud af dadlerne. Snit dadlerne i tynde strimler på langs. Rist nødderne på en tør, hed pande, til de er gyldne, og bræk dem i mindre stykker.
Vend alle ingredienserne, undtagen nødderne, sammen og smag salaten til. Pynt med nødderne.
Note 1: Det lyder voldsomt med 1200 gram knoldselleri, men det er det ikke. Det bliver blødt og gennembagt og nemt at spise.
Note 2: Der er muligvis flere måder at “skrælle” et selleri på. Jeg gør kort proces med den knoldede og jordfyldte rodfrugt; jeg skærer simpelt hen skrællen af med en kokkekniv hele vejen rundt. Pyt med at noget selleri går til spilde. Alt andet er spild af tid.
Note 3: Opskriften siger 30 minutter i varmluftsovn ved 175 grader på bageplade. Jeg bager dem ved samme temperatur i “almindelig ovn” i 45 minutter i et ildfast fast.
Note 4: Forfatterne skriver, at retten er god som erstatning for waldorfsalat til vildt, lam, røget kød og julemad. Det kan man så eksperimentere med, som man vil. For mig ville det aldrig kunne erstatte waldorfsalat, som er en himmerigsmundfuld, hvis den er ordentlig lavet. Hvis man er så fokuseret på at tabe sig, at man mener, waldorfsalat vil være en ond fristelse, så lad være med at spise det. Vælg noget mad, der ikke skriger på waldorfsalat (det er ret let at komme udenom) – men hvis du er knap så hysterisk, så spis en mindre portion waldorfsalat end du plejer, og NYD den.
Note 5: Hvis man er på “jeg skal tabe mig”-holdet og fokuseret på det, skal man følge ovenstående opskrift. Jeg lavede halv portion til mig selv, og levnede 1/3. Desuden brugte jeg – oh skræk – 1,5 spsk olivenolie i stedet for de 2 tsk, jeg rettelig burde have brugt. En god del af olien lå dog tilbage i det ildfaste fad, da jeg hældte sellerierne over i en skål.
(Opskriften er fra “Suverænt Sundt”/Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, Politikens Forlag, 2006)
