Hvis jeg skal have en cocktail, er min absolutte favorit en vodkamartini.
Nummer to på listen er en Espresso Martini.
Første gang jeg fik sådan én var i august 2014 på gastro-pubben The Exchequer i Dublin. Jeg ville ikke have dessert efter et virkelig godt måltid mad, men så overtalte servitricen mig til at prøve en Espresso Martini – og jeg var solgt!
Det er – i hvert fald for mig – lidt som flydende slik eller flydende dessert.
I februar i år, lige inden alt blev corona-nedlukket, var jeg på efteruddannelse i Venedig. Det vil være meget at bruge ordet ”jeg plejer” i forbindelse med Venedig, eftersom jeg kun har været der tre gange i mit voksenliv (og på en dags-udflugt som meget ung) – men alle de tre gange har jeg været omkring Hotel Danieli. Desværre ikke for at bo – det har jeg endnu ikke haft råd til – men for enten at sidde oppe på deres tagterrasse og få en drink i godt vejr eller for at sidde inde i deres bar i køligere vejr.
Denne gang var tagterrassen ikke åben, men jeg var inde den første dag og få en Vesper i baren. To dage senere var jeg der igen. Jeg tror ikke at klokken var meget mere end 15.30, og jeg var dødtræt efter at rende rundt og fotografere karnevalsoptog i menneskemylderet. Men jeg var også lidt flov over at sidde i bare allerede så tidligt.
”Jeg ved godt, det er lidt tidligt på dagen, men jeg trænger altså til en Espresso Martini” sagde jeg til den formfuldendte ældre bartender, mens fru murermester Jessen (Bodil Udsen) i Matadors udødelige ord randt mig i hu : ”Det er ikke, fordi jeg har lyst, men jeg trænger”.
”Madam, it is the perfect time of the day for an espresso martini” svarede bartenderen på pletfrit overklasse-engelsk.
Jeg elsker det sted!
Nå, egentlig havde jeg i aften tænkt mig at sidde og nyde den sidste juni-aften i et stykke tid med varme og godt vejr på altanen med en Espresso Martini. Men cirka klokken 19 blev der truende mørkt, og så åbnede himlen sine sluser. Det stod ned i tove!
Det holdt op efter cirka 20-25 minutter – men de smukke solnedgangsfotos bag glasset måtte jeg altså se i vejviseren efter…
Espresso Martini
(NB! Portionen er til to glas)
100 ml vodka
50 ml friskbrygget espresso-kaffe
50 ml Kahlua (det er en kaffelikør)
1 spsk sukkersirup (nemt at lave, se note 1)
Is
4 kaffebønner til pynt
Du skal også bruge en shaker
Lav siruppen, hvis du ikke allerede har lavet den i forvejen (se opskrift nedenfor), da den skal køle af først – den kan holde sig mindst en måned i køleskabet og er god at have til flere forskellige drinks.
Når du har kold sukkersirup:
Kom to martini-glas (ja,ja – mit er et coupe champagneglas, men jeg synes bare, det er så pænt…) i køleskabet.
Tag en shaker frem, kom en håndfuld is i. Tilsæt 1 spsk sirup, vodka, espresso og Kahlua.
Ryst shakeren til den føles iskold på ydersiden.
Si den (der er normalt en slags si på toppen af shakeren, men hvis ikke, må du have gang i en lille si) ned i de kølige martinglas.
Pynt med kaffebønner – det kan udelades.
Sirup til drinks
2,5 dl vand
2,5 dl sukker
Kom det I en lille gryde og varm det op, indtil sukkeret er opløst. Skru op for varmen, og kog det kraftigt igennem i et minut.
Tag det af varmen og lad det afkøle.
I en flaske I køleskabet kan det holde sig en måneds tid.
