
Den her opskrift er ikke min egen – og så alligevel. I hvert fald har jeg ændret i den for at få den til at smage stærkere af kaffe – og mindre af is i isterningerne.
Den er toplækker i den ændrede form.

Hvis jeg skal have en cocktail, er min absolutte favorit en vodkamartini.
Nummer to på listen er en Espresso Martini.
Første gang jeg fik sådan én var i august 2014 på gastro-pubben The Exchequer i Dublin. Jeg ville ikke have dessert efter et virkelig godt måltid mad, men så overtalte servitricen mig til at prøve en Espresso Martini – og jeg var solgt!