Everything But the Bagel – krydderiblanding

Sådan ser det lille vidunderdrys ud.

For nylig testede jeg en opskrift på boller, der lød spændende.

Det var den ikke. Det var nok de værste boller, jeg nogensinde har bagt. Faktisk endte jeg med at smide de fleste ud.

Men jeg fik da noget ud af det, for bollerne skulle drysses med et “krydderi”, jeg aldrig havde hørt om, som jeg var nødt til at google.

“Everything But the Bagel” er amerikansk og blev oprindeligt brugt til at drysse på netop bagels. Men siden har det gået sin sejrsgang og er blevet virkelig trendy.

Jeg fandt hurtigt ud af, at de mange laver deres eget. Jeg fandt både amerikanske og danske opskrifter, men endte med at bruge opskriften fra den amerikanske veganer-blog The Edgy Veg.

Og tæt på.

Everything But the Bagel – krydderiblanding
1,5 spsk birkes
2 spsk hvide sesamfrø
1 spsk sorte sesamfrø (se note 1)
1,5 spsk tørret hakket hvidløg (se note 2)
1,5 spsk tørrede løgflager (note 2)
2 tsk flagesalt (Maldon)
Bland alle ingredienser grundigt i en skål eller et glas.
Opbevar i et lufttæt glas eller en krydderidåse i køkkenskabet.
Drys over bagels, avocadomad, røræg, kartofler, hjemmebagt brød, salater eller ovnbagte grøntsager.

Note 1: Faktisk troede jeg, at Nigellafrø var det samme som sorte sesamfrø. Men det er det IKKE, fandt jeg ud, da jeg begyndte et lede på nettet. De viste sig dog at være vældig nemme at finde. Vi har en Helsam-butik i byen, som havde dem – men kan også bestille fra Helsam online.

Note 2: Mens jeg havde været optimistisk med hensyn til de sorte sesmafrø på grund af vores Helsam-butik, så havde jeg ikke de store forhåbninger til at finde tørrede løgflager og tørrede hvidløgsflager. Men tænk – de havde dem begge, til absolut rimelig pris, i en af mine yndlingsbutikker (min søster ryster på hovedet af mig) Normal!

(fra bloggen theedgyveg. com)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *