Jeg har et par – danske – bekendte, der bor i et for mig så eksotisk sted som Tokyo. En af dem lagde for nylig et foto på Facebook af et smukt træ med lysende orange frugter og skrev “se, nu er det efterår, nu bærer khaki-træerne frugt”.

Se der blev jeg så allerede lidt klogere. Jeg troede nemlig, at den frugt på billedet, hed en Sharon-frugt.

Efter at have rodet rundt på nettet, ved jeg nu, at familien af frugterne hedder Khaki, og at én af varianterne er Sharon-frugter. Sidstnævnte er fremelsket i Israel og er karakteriserede ved at være søde, modne helt uden at blive bitre, og indeholder typisk ikke kerner. Det er dem, vi oftest ser i Danmark.

Det var imidlertid ikke Sharon-frugter, der var i oktober måneds frugtkasse fra de sydeuropæiske økologiske farmere. Efter at have kigget længe på dem – og smagt på dem – kom jeg frem til, at det nok var en asiatisk variant – en Fuyu – der er mere rund og flad i formen – næsten som en lille tomat – end den anden “kendte”, Hachiya.

Nå, så var gode dyr jo rådne, for det var egentlig Hichiya, jeg skulle bruge i den kage-opskrift, jeg havde fundet. Men jeg lavede den alligevel! Og tog i øvrigt også fejl af “baking soda”, som jo er natorn – men jeg nappede uden at tænke bagepulveret.

Jeg bagte halv portion – og den blev rigtig god! Sådan svampet og lækker. Og den holdt i øvrigt godt i en boks i køleskabet.

Opskriften er fra den amerikanske madblogger David Lebovitz’ hjemmeside – men han har den fra James Beards “Beard on Bread” fra 1973.

Der er ikke mange her i Europa, der nikker vidende, når man siger “James Beard”. Jeg ved kun, hvem han er, fordi jeg ser amerikanske kokke-konkurrencer på tv, og der strutter deltagerne nærmest af blær, hvis de er James Beard Awarded.

Ifølge en søgen på nettet er James Beard sådan en slags amerikanernes Escoffier – den franske køkkenchef og kogebogsforfatter, der blandt andet opfandt a la carte serveringen på restauranter.

Nå, James Beard (1903–1985) var en amerikansk kok, madskribent og tv-personlighed, ofte kaldet “the Dean of American Cookery”. Han var blandt de første, der tog amerikansk madlavning alvorligt som kultur, og han udgav en lang række kogebøger – både om brød, kager, grøntsager og klassiske amerikanske retter.

Han stod for enkel, velsmagende mad lavet fra bunden og havde stor indflydelse på generationer af kokke, blandt andet Julia Child. I dag uddeler James Beard Foundation de mest prestigefyldte madpriser i USA – lidt som Michelin-stjernernes amerikanske fætter.

Khakifrugt-kage med sprut

(efter James Beard, fra Beard on Bread)

440 g sigtet hvedemel (cirka 3,5 kop)

1,5 tsk salt

2 tsk natron

1 tsk stødt muskatnød

400–500 g sukker (alt efter hvor sød og fugtig man ønsker kagen – jeg brugte 450)

225 g usaltet smør, smeltet og afkølet til stuetemperatur

4 store æg, stuetempererede, let sammenpiskede

1,5 dl cognac eller bourbon (se note 1 nedenfor)

500 ml khakifrugt-puré (fra cirka 4 meget modne Hachiya-khakifrugter, se note 2)

200 g valnødder eller pekannødder, ristet og grofthakket (se note 3)

270 g rosiner eller hakket tørret frugt (for eksempel abrikoser, tranebær eller dadler, se note 4)

Smør to aflange bageforme (brødforme) – se note 5. Læg eventuelt bagepapir i bunden eller drys med mel og bank overskydende af.

Forvarm ovnen til 180 °C.

Si mel, salt, natron, muskatnød og sukker sammen i en stor skål.

Lav en fordybning i midten og rør smør, æg, spiritus og khakifrugtpuré i.

Vend til sidst nødder og rosiner (eller tørret frugt) i dejen.

Fordel dejen i formene og bag i ca. 1 time, eller indtil en tandstikker stukket i midten kommer ud ren.

Note 1 : Alkoholen er en væsentlig del af smagen, understreger James Beard. Og jeg er ikke den, der siger ham imod. Men jeg må indrømme, at jeg næsten græd af glæde, da jeg bagest i sprut-skabet fandt en flaske Jack Daniels, der var en tredjedel fyldt. Jeg ville søreme nødigt havde brugt min gode Stauning whisky på kageprojektet…

Note 2:  Som nævnt før havde jeg ikke den rigtige sort khakifrugter. Jeg skrællede mine, skar dem i grove stykker og blendede dem. Det gik da fint. Og smagen var fin. Jeg tænker, man kan bruge alle slags khaki-frugter – bare de er modne nok.

Note 3: Tænk, der var gået mider i den sidste rest af mine valnødder, som jeg havde i en sæk! Yikes. Ud kom det hele i skraldespanden omgående. Skaden var dog ikke så stor, for jeg fik en ny, frisk sending fra Frankrig nogle dage senere. Men så måtte jeg altså bruge mandler, som var det eneste andet, jeg havde. Det fungerede fint.

Note 4: Jeg havde en rest rosiner, nogle svesker og en helt ny pose bløde, tørrede abrikoser. Så det blev en blanding. Abrikoserne er især gode i kagen.

Note 5: Jeg lavede kun halv portion og brugte en brødform. Det passede perfekt.

(James Beard opskrift fra hans “Beard on Bread”, 1973)