Marios flødedessert

Der er til mange personer i den her kage, for den er meget “rig”.

Egentlig tænkte jeg på den som en kage.

Den ”kage”, som Frans serverede til sin og Ullas fødselsdag, (de holder altid noget sammen for vennerne, fordi de fylder år samme dag i februar), den 14. februar 2002.

Ja, det er jo bestemt nogle dage siden.

Men jeg må have været så begejstret, at jeg bad Frans om opskriften, for jeg har den – med hans kommentarer på – i min notesbog med gemme-opskrifter.

Så nu da jeg havde corona-tid, tænkte jeg, at jeg ville prøve at bage ”den kage”.

Ingredienserne.

Men faktisk er det ikke rigtigt en kage. Og det siger overskriften jo sådan set også – den hedder ”Marios flødedessert” i den kogebog fra 1970, som Frans har hentet opskriften fra.

Der er så lidt mel i – og så meget flødeost – at det er en meget rig, svumpet, ja jeg er lige ved at skrive ”klæg” dessertkage.

Man kan kun spise et mindre stykke. Ikke fordi den ikke smager godt – det gør den bestemt – men fordi den ”fylder”.

Dej med appelsinskal, citronskal, mandler og rosiner. Jeg rørte det i, inden jeg vendte hviderne i dejen – men faktisk siger opskriften, at man først skal gøre det bagefter..
En form smurt med “rigeligt smør og rigeligt mel” – måske skulle er have været endnu mere mel, for faktisk hang kagen en smule fast i siden af formen.

Marios flødedessert

500 gram flødeost (jeg brugte Philadelphia)

4 æg (delt i blommer og hvider)

60 gram mel

100 gram sukker

Reven skal af 1 appelsin

Reven skal af 1 citron

Rosiner (se note 1)

Hakkede mandler (se note 2)

Kandiserede appelsinskaller (se note 3)

Flødeost, æggeblommer, mel og sukker røres grundigt sammen – det må ikke være grynet.

Den revne skal af appelsin og citron røres i – og de stiftpiskede æggehvider vendes i dejen.

Vend nu rosiner, hakkede mandler og hakket, kandiseret appelsinskal i dejen med let hånd.

En form smøres med rigeligt smør og drysses med rigeligt mel – og det hele sættes i en varm ovn (se note 4) en lille halv times tid til ”det er blevet som en kage”.

Frans skriver. ”Den må gerne falde noget sammen efter bagningen”. Det gør den også – den opfører sig faktisk som en soufflé (det skyldes de piskede æggehvider), idet den hæver meget op i formen og falder så, når den køler af.

Når kagen er kold, vendes den ud på et serveringsfad.

(Opskriften stammer fra ”Lad os gå i køkkenet og slappe af”/Olaf Ussing, Hans Reitzels Forlag, 1970)

Dejen er i formen – på bordet Frans kopi af opskriften med hans noter nederst og bagpå.
Og så er den bagt og i gang med at falde sammen.

Note 1: Der står ”en lille håndfuld rosiner” – det er et af den slags mål, jeg hader. Det kommer vel an på, hvor store hænder, man har? Nå, jeg brugte en Mette-håndfuld rosiner, og det var fint.

Note 2: Der er ikke noget mål på mandlerne – der står ”lidt mandler”. Jeg tog en håndfuld, skoldede dem, smuttede dem og hakkede dem.

Note 3: Man kan købe Tørsleffs kandiserede appelsinskal i Kvickly, og sikkert også andre steder. Jeg tænker, at det smager bedre, hvis man selv gider laver det. Det gjorde jeg ikke. Der er ikke noget mål på, hvor meget der skal i dejen i denne opskrift. Jeg brugte 2 tsk.

Note 4: Frans skriver i sin note. ”Jeg foreslår 20 minutter på 170 grader og syv minutter på 200 grader”. Det er svært at sætte min ovn til 170 grader, så jeg gav kagen 175 grader i 20 minutter og 200 grader i fem minutter.

Et lille stykker er nok til mig til kaffen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *