Hvis man ellers følger opskriften herunder og beregner den til fire personer, så er den rasende sund. Fedtprocenten er under 30, og fiberindholdet er højt.

Det skred så lidt for mig, for dels havde jeg ikke fuldkornspasta i huset (det plejer jeg ellers, fordi jeg godt kan lide det), og dels spiser jeg altså en tredjedel af den her portion selv. Så jeg får mere end de angivede 1532 KJ per portion.

Nå pyt – jeg skulle have brugt en rest broccoli, jeg havde liggende, og resten af ingredienserne havde jeg også, det var billig mad for mig – og ikke mindst hurtigt at lave.

Retten tager ikke ret meget længere tid at lave end det tager at koge pastaen.

Den kan snildt gå som tilbehør til et stykke kylling eller en tørstegt hakkebøf. Men den er som udgangspunkt tænkt som en vegetarret, der kan stå alene. Og som sådan spiser jeg den også. Den er en del af mit “hurtig-mad”-repertoire, og har været det nærmest siden Sonja Bock og Tina Scheftelowitz’ “Suverænt Sundt” udkom i 2005. Bogen står i min reol og er grundigt slidt og plettet af brug i køkkenet.

Pasta med broccoli, safran, rosiner og pinjekerner

(4 personer)

200 gram fuldkornspasta

500 gram broccoli

1 finthakket/presset fed hvidløg

1 stort nip safrantråde og 3 spsk vand

2 spsk olivenolie

1,5 spsk friskpresset citronsaft

50 gram (1 håndfuld) rosiner, gerne lyse

30 gram (3 spsk) pinjekerner

1 nip cayennepeber

salt

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Skyl pastaen i koldt vand og lad den dryppe af i en sigte.

Udblød safran i lunkent vand i mindst fem minutter.

Skær broccolien i små buketter og stokken i små terninger. Damp broccolien nogle minutter i en gryde under låg i lidt saltet vand. Pas på, den ikke får for meget – eller for lidt. Den skal have bid uden at være rå.

Rist pinjekernerne på en tør, hed pande, til de er gyldne.

Vend pasta og broccoli forsigtigt med olie, citronsaft, safranvand, hvidløg, rosiner og krydderier. Pynt med pinjekernerne.

Note 1: Som man kan se på billederne, havde jeg ikke fuldkornspasta i huset. Til gengæld havde jeg tre slags rester almindelig pasta, som jeg så blandende. Det smager naturligvis udmærket, men fuldkornspasta er altså en god og velsmagende måde at få lidt flere fibre på i hverdagen.

Note 2: Man springe over så mange steder, hvor gærdet er lavest – alt efter hvad pengepungen rækker til. Men der er et par steder, hvor jeg virkelig vil anbefale, at man køber det bedste, og så sparer et andet sted. Jeg har skrevet det før; køb en ordentlig kylling, fordi den smager bedre og rækker længere. Og til denne opskrift: Køb safrantråde. Gerne nogle gode nogen – økologiske for eksempel. Pulveriseret safran er altså bare ikke lige så godt. Det taber utroligt hurtigt smagen.

Note 3: Jeg er før blevet spurgt om, hvordan safran smager? Og det underlige svar er, at det nærmest smager lige som min farmors loft duftede! Sådan lidt støvet og hengemt. “Jamen, hvorfor så spise det?” spørger folk undrende, og det kan jeg faktisk heller ikke give et godt svar på – safran giver bare en interessant smag, en “kant”, til visse retter.

Note 4: Jeg damper helt sikkert min broccoli længere end forfatterne til kogebogen gør. Jeg damper den ikke i smadder, men jeg kan altså heller ikke lide, når den “skriger” mellem tænderne. Men selvfølgelig er den sundere, hvis ikke man har dampet vitaminerne helt ud af den.

Note 5: Nu skriver jeg lige noget, som forfatterne ville give mig tæsk for…..jeg synes, at Heninz ketchup går helt vildt godt til den her ret… 🙂

(Opskriften er fra “Suverænt Sundt”/Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, Politikens Forlag, 2005)