Pasta Pommodoro

Den kolde sauce blandes med lun pasta og lun olivenolie.
Den kolde sauce blandes med lun pasta og lun olivenolie.

Pasta-retten her er ikke helt almindelig, fordi den varme pasta blandes i en kold ukogt sovs. Men det smager skønt!

Ingredienser til pasta pommodore.
Ingredienser til pasta pommodore.

Det er sådan en rigtig sommerret. Men køb endelig modne tomater – og lad dem ligge i solen et døgns tid, så de er lækre og velsmagende.

Vær opmærksom på, at det ikke er en ret, man laver hurtigt, selv om der er begrænset arbejde med den. Den kolde tomatsauce skal nemlig stå og trække et par timer.

Bland det hele i en gryde og øs så pænt op i en dyb tallerken.
Bland det hele i en gryde og øs så pænt op i dybe tallerkener.

Pasta Pommodoro

(4 personer)

1,5 kilo modne tomater

50 gram soltørrede tomater (dem i olie er bedst), afdryppet og skåret i tynde skiver

50 gram udstenede sorte oliven, halveret

Revet skal og saft af 1 citron

2 spsk hakket frisk basilikum

1,5 dl jomfruolivenolie

500 gram frisk linguine- eller tagliatellepasta

1 fed hvidløg, hakket

1 lille rød chilipeber, befriet for kerner og hakket

1 tsk hakket frisk timian

50 gram hakkede valnødder, ristede

Salt og peber

Basilikumblade til pynt

Parmesanost

Skold de friske tomater (se note 1), flå skindet af dem, fjern kernerne og hak kødet. Læg det i en stor skål og tilsæt soltørrede tomater, oliven, citronskal og -saft, basilikum og 2 spsk olivenolie. Lad saucen trække under låg i 1-2 timer.

Umiddelbart inden servering koges pastaen i rigeligt letsaltet vand (se antal minutter på pakken).

Opvarm i mellemtiden resten af olien i en stor stegepande og sautér hvidløg, chili og timian for svag varme, til det er gyldent. Tag panden af varmen.

Lad den kogte pasta dryppe af og bland den med olie, chili, timian og hvidløg. Rør tomatsauce og valnødder i og servér straks pyntet med basilikumblade og drysset med parmesanost.

Note 1: Man plopper tomaterne i kogende vand og tager dem op igen efter 30 sekunder. Ind under den kolde hane, og så er skindet nemt at pille af. Jeg har en tendens til at lade dem “koge” for længe. Så bliver de bløde et stykke ind i kødet. Det gør ikke noget for smagen, men det er smattet og ser ikke så pænt ud. Så hold øje med dem.

(Opskriften er fra ”Spis i det fri” af Louise Pickford, forlaget Borgen, 1992)

Det smager supergodt og sommerligt.
Det smager supergodt og sommerligt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *