Endnu en opskrift fra det (næsten) uudtømmelige lager af opskrifter, som jeg burde have fået skrevet ind, hvis ikke bloggen havde været nede i 11 måneder.

Lige nu arbejder jeg mig igennem kager og desserter. Har udvalgt en flok opskrifter, jeg syntes, jeg MÅ have med, og mangler nu “kun” fem mere. Men så er der jo al “den rigtige mad”…

Der er arbejde nok til flere uge.

Nå, suppen her er sådan en rigtig sommerting, der er supergod på varme dage. Det er da optimalt med friske rabarber, men de frosne kan altså også godt bruges.

Rabarbersuppe med myntecreme

(4-6 personer)

Suppe:

350 gram friske rabarber (se note 1)

300 gram sukker

1 økocitron, revet skal

6 dl vand

1 vaniljestang

Myntecreme:

1 bundt schweizisk mynte (se note 2)

3 spsk sukker

1 dl piskefløde

150 gram mascarpone (se note 3)

Suppe: Skær rabarberne ud i tynde skiver, bland dem med 50 gram af sukkeret og lad det trække i 30 minutter.

Kog en lage op af resten af sukkeret, citronskal, vand og den flækkede vaniljestand (ja, flæk den, men kom hele stangen i vandet). Lad lagen simre, til sukkeret er helt opløst. Tag gryden af varmen og hæld den varme sukkerlage over rabarberskiverne. Sæt suppen i køleskabet, smag eventuelt til med lidt citronsaft og mere sukker, når suppen er blevet kold. Sigt rabarber fra, før den serveres.

Myntecreme: Blend mynte og sukker, til mynten er finthakket. Pisk fløden i mascarponen med en elpisker, vend myntesukkeret i, og sæt cremen på køl, indtil den skal bruges.

Hæld den iskolde suppe i dybe tallerkner og nyd den med en kugle myntecreme på toppen (se note 4).

(originalopskriften er fra bladet Mad & Venner, nummer 128, 2015)

Note 1: Hvis du bruger frosne rabarber, er de sikkert allerede skåret i stykker – ikke i tynde skiver, men i stykker. Du skal ikke skære mere i dem, bare kom dem sammen med de 50 gram sukker. De frosne (nu optøede – du er nødt til at tø dem op, inden du begynder at bruge dem) rabarber optager sukkeret fint i deres optøede, slatne tilstand 🙂

Note 2: Der findes et hav af forskellige myntesorter. De mennesker, der laver asiatisk mad, ved, at der i opskrifter ofte står for eksempel thai-mynte eller vietnamesisk mynte. Erstatningen for det, hvis du ikke lige har en asiatisk grønthandler i nærheden, er den almindelige grønne mynte. I denne opskrift angiver man schweizisk mynte. Det er så faktisk det samme som marrokansk mynte, som man bruger til mellemøstlig mad og til den berømte mynte-te. Du kan som regel finde både almindelig grøn mynte og marrokansk mynte i de større supermarkeder. Du kan også dyrke begge dele selv – de er så nemme, at det i højere grad er et spørgsmål om at passe på at få for meget af dem. De breder sig med lynets hast. Lad være med at blive fristet af pebermynte. Det er den, der smager af tandpasta og bolsjer.

Note 3: Ja, det skal være mascarpone, selv om den er fed (og lækker!). Jo mere, man “affedter” sådan en creme, jo tyndere og mere udflydende bliver den i den kolde suppe. Og det ser hverken pænt ud (den flyder ud og laver små ø’er af hvidt fluff i suppen) eller smager specielt lækkert. Hvis du tæller kalorier, så udelad cremen – eller find en anden dessert.

Note 4: Hvis man nu ikke kan lide mynte – og det har jeg mødt mere end én, der ikke kunne – kan man spise rabarbersuppen med en kugle god vaniljeis i stedet.