Min jordbærleverandør – hende på torvet – siger, der er jordbær frem til 1. august. Sorten, de har her til sidst, er ny for dem og hedder Malvina, men de er meget tilfredse med den.

Det er jeg også. Den sød og mørkerød.

”Vi har meget flottere bær generelt i år, end vi havde i sidste sæson,” sagde pigen i torveboden i dag.

I lørdags lavede jeg en katastrofe-hovedret. Det er en sjælden oplevelse, men det sker. Nogle gange er det mig, der har været et fjols og gjort noget helt forkert, men denne gang var det konsistensen og især den gennemtrængende smag af esdragon, der kom bag på mig. Jeg kunne bestemt ikke lide det, så maden endte i skraldespanden.

Heldigvis havde jeg besluttet mig for at hylde jordbærret og lave en dessert, og derfor skete noget, der sker lige så sjældent, som at jeg smider en hel ret ud (det har jeg det skidt med) – jeg spiste mig mæt i dessert!

Men den smagte søreme-sjaskme osse godt! Hold nu helt op. Jeg var da totalt forelsket i den dessert.

 

Og du kan altså nå det endnu. Det er næppe det samme med frosne, optøede bær – det her er en sæssondessert. Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at man kunne lave den med hindbær eller brombær med et udmærket resultat.

På fransk hedder desserten noget så yndigt som Crepes Sucrées aux Fraises. På dansk bliver det til det mere jordnære ”søde pandekager med jordbær” 🙂

Søde pandekager med jordbær

(6 personer)

100 gram mel

Et nip salt

25 gram fint hvidt sukker

1 æg, let sammenpisket

150 ml sødmælk (jeg brugte nu minimælk og det gik fint)

1 spsk Grand Marnier, Calvados eller rom (se note 1)

Mandelolie eller anden olie til stegning (se note 2)

Til servering:

1 portion Créme Chantilly (se opskrift her nedenfor)

450 gram modne jordbær, nippede og skåret i halve

Sigt mel og salt i en skål, tilsæt sukker og pisk så lidt efter lidt æg, mælk, Grand Marnier og 150 ml vand i, indtil dejen er glat. Lad den hvile i køleskabet i 30 minutter.

Opvarm en crepe-pande eller en tung 20 centimeter stegepande, indtil den er meget varm. Pensl med olie og hæld et par spiseskefulde dej på, mens du drejer panden, så dejen flyder ud til siderne (se note 3).

Steg i et par minutter (pandekagen skal være blevet stiv og gerne lysebrun i kanterne) og brug så en spatel til at vende pandekagen rundt. Steg den færdig i et minuts tid, indtil brune pletter dannnes på undersiden. Tag crepen af panden og hold den varm for lav varme i ovnen, mens du laver 11 pandekager mere.

Til servering kommer man Creme Chantilly på midten af pandekagen og drysser nogle jordbær ud over. Pandekagen foldes i kvarter (man kan godt presse den lidt flad med hånden, så den ser pænere ud….) og server to styk per person, eventuelt drysset med lidt sigtet flormelis.

Note 1: Jeg brugte 1 spsk Grand Marnier og jeg kunne ærligt talt overhovedet ikke smage det. Måske skulle man prøve med dobbelt dosis næste gang 🙂

Note 2: Jeg havde faktisk mandelolie i huset og brugte det til at stege den første crepes i. Det syntes, jeg egentlig ikke var nogen stor succes, så jeg stegte resten i dansk Lurpak, rigtigt smør 🙂 Meget bedre.

Note 3: Det kræver lidt øvelse, men er ikke svært. Ved pandekage nummer tre er du ved at have taget på det. Der skal faktisk ikke mere end et par spiseskefulde på – crepes skal være meget tynde.

Créme Chantilly

150 ml piskefløde

15 gram flormelis

Kornene fra ¼ stang god vanilje

2 spsk knust is

Kom fløde, flormelis og vaniljekorn i en afkølet skål (lad den stå i køleskabet en halv times tid, inden du skal bruge den – stålskåle er særligt gode) og pisk ved håndkraft med et ballonpiskeris (fordi det slår mere luft ind i cremen) indtil fløden begynder at tykne.

Tilsæt nu den knuste is og fortsæt med at piske, indtil cremen danner bløde ”bjergtoppe – lige som når man pisker æggehvider, men ikke vil have dem for stive (se note).

Dæk skålen til og sæt den på køl, indtil creme chantillyen skal bruges.

Note: Hver gang jeg laver den her creme, og det har jeg gjort nogle gange i mit liv (den bruges til mange gode desserter), bliver jeg ”forbløffet” og glad over det mirakel, det næsten er, at man kan lave så lækker og luftig en creme med så få ingredienser. Og det er supernemt. Det eneste, det kræver, er tålmodighed og en stærk piskearm….ellers må man tage sig et hvil ind imellem 🙂

(Opskriften er fra ”Celebrating The Impressionist Table” med opskrifter af Louise Pickford, forlaget Stewart, Talbot & Chang, 1997)