Jeg har ikke mange kogebøger i min reol, der handler om klassisk engelsk køkken.

Nu taler vi ikke om alle de fremragende kokke og restauranter, som England kan byde på, men altså om bøger om den engelske husmors madlavning. Hun har fået på puklen, har hun, og England er i mange, mange år blevet latterliggjort af udlændinge, når talen faldt på landets madkultur. Den generelle mening var og er, at engelsk klassisk madlavning er rædsom.

Jeg er uenig. Og synes den engelske husmor helt ufortjent har et dårligt ry.

Vel findes der megen dårlig engelsk mad (jeg kan for eksempel ikke udstå steak- and kidneypie), men det er vel ikke meget anderledes end andre europæiske lande med en mulig undtagelse af Frankrig og Italien. Og jeg har bestemt fået meget god engelsk mad.

Jeg elsker sådan en omgang Sunday roast – steg med ristede kartofler, sovs (ikke så god som dansk sovs) og ikke mindst Yorkshirepudding, som efter min mening er et af englændernes vigtigste bidrag til verdens madkultur. Men onionrings er nu heller ikke at foragte, for ikke at tale om scones med clotted cream, en god omgang shepheards pie eller shortbread, selv om sidstnævnte vist er skotsk.

Nå, forleden faldt jeg over Syllabub i John Gregory-Smiths kogebog. Godt nok er han englænder, men bogen handler bestemt ikke om engelsk mad. Alligevel har han medtaget denne engelske dessert-klassiker – og ændret på den.

Jeg lavede den en aften, hvor min søster kom på besøg, og vi var enige om, at det var en supergod, let dessert. Men det gjorde mig også nysgerrig, for hvordan er det nu egentlig det er med dens oprindelse?

Én af de kogebøger om engelsk mad, jeg rent faktisk har, er ”New British Classisc”, som den fandenivoldske kok Gary Rhodes udgav i 1999. Jeg har altid haft en svaghed for hans strithår og rappe bemærkninger – i hvert fald da jeg var ung. I dag er han en moden herre på 56.

I ”New British Classics” fortæller han, at desserten blev populær under Elizabeth I (altså i 1500-tallet), hvor den bestod af en blanding af frisk mælk og en sød vin, som blev importeret fra Sillery, en by i den franske Champagne region. Mælken blev malket direkte ned i spand med “Sille”-vin, og det skabte et fint skum. ”Bub” var slang for en boblende drik, og derfor blev det til ”sillebub”. I øvrigt blev Syllabub dengang snarere drukket end spist.

Opskriften har ikke ændret sig meget siden dengang, selv om der findes variationer fra landsdel til landsdel, og den består i dag af sød hvidvin (eller sherry) og flødeskum, sukker, citron og cognac.

Men John Gregory-Smiths syllabub-version er uden alkohol. Den får du her.

Syllabub med vanilje og honning

(4 personer)

3 dl piskefløde

3 spsk honning (eventuelt ekstra til servering)

Saft af 2 citroner

Revet skal af 1 citron

1 dl yoghurt naturel

1 vaniljestang

80 gram usaltede pistacienødder, grofthakkede

Hæld fløden i en stor skål og pisk den stiv med en elektrisk håndmixer.

I en anden skål piskes honning og citronsaft godt sammen og blandes med revet citronskal og yoghurt.

Med en skarp kniv åbnes vaniljestangen og kernerne skrabes ud og blandes i yoghurten.

Fold yoghurten ind i fløden, fordel herefter blandingen i fire glas og sæt på køl i mindst 30 minutter – gerne flere timer. Server dryppet med honning, hvis man kan lide det, og med pistacienødder drysset over.

(Opskriften er fra John Gregory-Smiths ”Lev stærkt”, forlaget Hovedland, 2011)

Hvis du har lyst til at prøve at lave en ”rigtig”, klassisk syllabub, får du her Gary Rhodes opskrift. Den har jeg altså ikke afprøvet – endnu.

Klassisk syllabub

(4-6 personer)

En halv flaske sød hvidvin eller 150 ml sød sherry

50 gram sukker

Skal og saft af 2 citroner

4 spsk cognac

300 ml piskefløde

Hvid du bruger sød vin, bringer du den i kog med sukkeret og koger væsken ind til det halve. Fjern fra komfuret og tilsæt citronskallen. Lad det køle helt af og tilsæt så citronsaft og cognac. Dæk med film og lad det stå i flere timer, gerne natten over, og trække smag.

Hvis du bruger sherry i stedet, følger du fremgangsmåden ovenfor, men reducerer ikke ind til det halve. Du varmer bare sherryen op, inden du tilsætter citronskal.

Når væsken er klar, hælder du den gennem en si og smider eventuelt citronskalsfnuller ud.

Pisk fløden, og hæld vinen langsomt i fløden, mens du pisker, indtil det hele er absorberet. Det er vigtigt at fløden bliver ved med at være blød og pisket.

Kom i glas/skåle og sæt i køleskabet i flere timer. Vin-siruppen vil formentlig udskille sig fra piskefløden og lægge sig i bunden, næsten som en irsk kaffe med fløde på toppen.

(Opskriften er fra ”New British Classics” af Gary Rhodes, BBC Worldwide, 1999)