Tag-arkiv: kærnemælk

Æbleskiver – flere versioner af en dansk juleklassiker

æbleskiver
Inden nogen nu tænker “næh, har du Georg Jensens klassiske juledug” så nej, det har jeg ikke. Men jeg har ønsket mig den årevis og i år køber jeg den altså! Det, man ser på billedet, er Georg Jensens specialfremstillede dækkeservietter til De Bergske Blades medarbejdere. Vi fik dem to år i træk (så vidt jeg husker, det var i slutningen af 1980erne) – og jeg byttede tre flasker vin med en kollega for hans to servietter, så jeg er den lykkelige ejer af seks 🙂

I formiddag var jeg ude at samle ind til Dansk Flygtningehjælp sammen med min veninde Jette H. Det er desværre ikke noget, jeg gør voldsomt tit, så jeg var lidt selvfed over at jeg havde meldt mig.

Det øsregnede – nærmest fra først til sidst – men vi fik da besøgt vores 111 husstande, og det var faktisk mægtigt hyggeligt, når nu man gik sammen med en veninde.

Da jeg kom hjem, havde jeg lyst til to ting; en god søndags-regnvejrsdags-lur på sofaen samt…æbleskiver!

Læs videre Æbleskiver – flere versioner af en dansk juleklassiker

Stegte grønne tomater – filmen og retten

stegte grønne tomater
Stegte, grønne tomater.

For mange år siden – 20, tror jeg – var jeg frygtelig forelsket i en fyr, der var helt vild med filmen “Stegte grønne tomater”.

For dem, der ikke kender den, så er det et drama fra 1991 om venskab kvinder imellem, og med Kathy Bates, Mary Stuart Masterson, Mary-Louise Parker og Jessica Tandy i hovedrollerne.

Jeg var mest til actionfilm og syntes, det var en noget “tøset” film at være vild med, når man var af hankøn. Men forelsket som jeg var, tillagde jeg det hans indre, bløde kvaliteter og følsomhed.

Efter en rum tid måtte jeg dog erkende, at HVIS han havde en indre, følsom side, så var det i hvert fald ikke mig, han delte den med – og i årevis var jeg sur på både ham og filmen.

Læs videre Stegte grønne tomater – filmen og retten

Claus Meyers nemme hverdags-rugbrød

 

Rugbrødsdej
Så er dejen rørt, nu skal den hvile og hæve i køleskabet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag – sent – opdagede jeg, at jeg var løbet helt og aldeles tør for rugbrød. Og så besluttede jeg, at NU var det altså tid at få gang i rugbrødsbageriet igen.

Af en eller anden grund ligger mit bageri altid stille om sommeren – måske fordi det med at tænde ovnen ikke er det, man tænker først på, når temperaturen når over 20 grader celcius og man (jeg) bor i en lejlighed, der fungerer udmærket som sauna.

Som tidligere nævnt er jeg absolut ikke nogen ørn til at bage. Tærter er jeg ret god til, og så har jeg held med rugbrød. Men så er det også sagt.

Og mine rugbrød er først for alvor blevet super velsmagende, da jeg opdagede Claus Meyers opskrift på Hverdagsrugbrød.  Læs videre Claus Meyers nemme hverdags-rugbrød