Tag-arkiv: Lindhardt og Ringhof

Claus Meyers nemme hverdags-rugbrød

 

Rugbrødsdej
Så er dejen rørt, nu skal den hvile og hæve i køleskabet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag – sent – opdagede jeg, at jeg var løbet helt og aldeles tør for rugbrød. Og så besluttede jeg, at NU var det altså tid at få gang i rugbrødsbageriet igen.

Af en eller anden grund ligger mit bageri altid stille om sommeren – måske fordi det med at tænde ovnen ikke er det, man tænker først på, når temperaturen når over 20 grader celcius og man (jeg) bor i en lejlighed, der fungerer udmærket som sauna.

Som tidligere nævnt er jeg absolut ikke nogen ørn til at bage. Tærter er jeg ret god til, og så har jeg held med rugbrød. Men så er det også sagt.

Og mine rugbrød er først for alvor blevet super velsmagende, da jeg opdagede Claus Meyers opskrift på Hverdagsrugbrød.  Læs videre Claus Meyers nemme hverdags-rugbrød

Mere om gammelt brød – nu på italiensk :-)

Mikael, som satte min blog op, insisterede på, at jeg skulle have sådan en analyse-dims installeret, så jeg kunne se, hvilke opskrifter folk klikker mest på.

Og derfor kan jeg konstatere, at det folk allerhelst vil vide noget om er gammelt brød 🙂

I hvert fald er indslaget om, hvordan min veninde Anni anvender sit gamle brød, den mest læste.

Derfor tænkte jeg, at så kunne jeg da lige smide endnu en opskrift om brug af gammelt brød på. Det er en klassiker. En italiener, der har været brugt i århundreder, men det bliver den jo ikke ringere af.

Læs videre Mere om gammelt brød – nu på italiensk 🙂

Tid til saft

Jeg får ribssaften drukket i en ruf - og så må jeg vente til næste år, inden jeg kan nyde det igen. Men det er godt nok. Jeg kan godt lide mad/drikke, der har sin tid.
Jeg får ribssaften drukket i en ruf – og så må jeg vente til næste år, inden jeg kan nyde det igen. Men det er godt nok. Jeg kan godt lide mad/drikke, der har sin tid. Sommeren 2015

Jeg elsker ribs-saft. Det er min absolutte favorit.

Så jeg blev lidt ked af det, da min far ringede og sagde, at der ingen ribs var i år – “eller også har fuglene bare allerede spist dem”, tilføjede han.

Nu er min far ikke den store køkkenhavemand, så da jeg besøgte ham for nylig og hev op i grenene på de over 40 år gamle ribsbuske i baghaven, viste de sig at være tunge af de røde juveler 🙂 Og ikke nok med det; ribsene var også rigtigt store, flotte og saftspændte.

Jeg plukkede halvandet kilo hos min far (jeg kunne have plukket mange flere, men han insisterede på, at der også skulle være nogen tilbage til fuglene!) og fik desuden et halvt kilo fra min søsters meget yngre buske.

Så i dag kogte jeg så de to kilo bær til ribssaft.

Læs videre Tid til saft