Tag-arkiv: muskatblomme

Panforte di Siena med rosenvand

Panforte di Siena – nu med rosenvand og berberisbær.

Jeg har lavet panforte til canastaklubbens julefrokost før. Det var i 2012.

Egentlig havde jeg dengang tænkt mig at bruge mit mad-idol, Camilla Plums opskrift i hendes dejlige bog “Jul”, men kom på andre tanker, fordi jeg mente, den så “besværlig” ud. Og endte altså med en anden og udmærket opskrift, som man også kan finde her på bloggen.

Men i år har jeg kastet mig ud i en Plum-opskrift. Ikke den fra “Jul”, men en mere eksotisk, arabisk-præget opskrift med blandt andet rosenvand og berberisbær.

Læs videre Panforte di Siena med rosenvand

Sennepssyltede drue-agurker

Agurken kom til Danmark i 1700-1800-tallet, og er i dag – næst efter tomaterne – den mest almindelige grøntsag i væksthus her i landet.

Vi spiser salatagurker (det er de lange “almindelige” agurker), asieagurker, der er buttede og uden kerner, samt drueagurker, som er de der små lækre nogen med tynd skal, som man oftest møder syltede.

Og som journalist kender jeg alt til “agurketiden”, der hedder sådan, fordi agurker er fulde af vand (altså “ingenting”), og det samme er avisernes historier i sommerskoleferien, mener man.

Lige nu bugner de private drivhuse rundt omkring, og hvis man ellers har passet sine planter, har de fleste sikkert flere agurker, end de lige kan spise.

Så kan man jo sylte.

Læs videre Sennepssyltede drue-agurker