Her venter blommerne på at komme i ovnen, og som man kan ane, har de ikke rødt frugtkød. Det gik nu godt alligevel.
Jeg havde egentlig først kig på hele Diana Henrys opskrift, hvor de sur-søde blommer skulle serveres sammen med hvidløgs-andelår. Men så blev jeg sur på kogebogen (på grund af mit bøvl med dens is-opskrift!) og så droppede jeg andeopskriften. Ærgerligt nok.
Her ser man ned i krukken – men efter jeg har brugt tre af citronerne. Jeg glemte at fotografere, da jeg lavede dem 🙂
I 2025 fik jeg en skrækkelig masse citroner i to på hinanden følgende måneder i min frugtkasse fra Crowdfunding. Jeg kan enormt godt lide citron, men jeg var temmelig meget i tvivl om, hvad jeg skulle stille op med så mange.
Tomaterne er lækre til ost, sammenkogte retter, i sandwich og så videre.
“Vil du have nogle grønne tomater? Jeg har bare SÅ mange,” sagde min veninde Jette, da jeg var med hende i Thorsminde i starten af september 2021 for at se hende nye hus.
De forrige ejere havde åbenbart været glade for tomater, for der stod et par kæmpe tomatplanter i læ på terrassen.
For et par år siden snakkede en af mine kolleger, Mogens, rigtig meget om sin tomatmarmelade.
Egentlig syntes jeg ikke, det lød særligt rart, men jeg var jo også nysgerrig. Så jeg bad om opskriften.
Det viste sig, at det var Mogens kone, Vivian, der i virkeligheden stod for marmeladen, og den er – stik mod mine forventninger – rigtig lækker.
Og super nem at lave.
Så har du for mange tomater i drivhuset…..
Vivians tomatmarmelade
1,5 kilo tomater
1,5 appelsin (helst økologisk, da skallen skal med)
0,5 citron (helst økologisk, da skallen skal med)
750 gram sukker
Evt .jævning af kartoffelmel
Tomaterne, citron og appelsin rengøres og skæres i små stykker – appelsin og citron MED skal. Det hele blendes. Kommes i en gryde med sukkeret og koger i cirka 20 minutter.
Der bliver cirka fem glas á 450 gram af denne portion.
Note: Vivian syntes, at marmeladen blev lidt vel tynd og lavede derfor en jævning af kartoffelmel. Det gjorde jeg ikke, og jeg syntes egentlig at konsistensen var fin. Man kan gøre, som man vil – det ændrer ikke på selve smagen.