Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om de her småkager…
En af mine Facebook-venner skrev, da jeg lagde et foto op, art de “meget amerikanske” ud. Måske er det derfor, de er så fremmedartede for mig.
Altså, de smager bestemt ikke dårligt. De er bare sådan…anderledes. Glæder mig til at høre canasta-pigernes dom!
Den 23. januar 1982 fik jeg Charlotte Brontës “Jane Eyre” i forsinket fødselsdagsgave af Liz.
Altså, det er ikke sådan noget, jeg på stående fod kan huske så præcist, men det står heldigvis i den nu temmelig slidte og gulnede udgave af bogen, en Penguin-klassiker, som jeg altså fik få uger efter, jeg var ankommet til England, og fire dage efter min 19 års fødselsdag.
Hvorfor fortæller jeg nu det? Jo, fordi de faktisk spiser mincepies til jul i “Jane Eyre”.
Forleden (lige omkring 1. november) satte jeg to hjemmelavede julelikører til at trække.
De skal begge stå i minimum to uger, men gerne fire – og endnu bedre seks uger. Om de kommer til at smage godt, aner jeg ikke, for de er helt nye i mit julerepertoire, men jeg nærer en næsegrus beundring for manden bag opskrifterne, nemlig Nigel Slater, der har skrevet min yndlings julekogebog “The Christmas Chronicals”.
Normalt er samosa’er friturestegte og lækre, men meget fedende.
Nogle opskrifter er dog på ovnbagte samosa’er, og altså også denne. Det gør dem noget nemmere at fordøje 🙂