Jeg vidste bare, at jeg havde prøvet at lave indtil flere julesnaps!
Men forleden, da en bekendt spurgte på en opskrift, kunne jeg kun finde frem til Aamanns julesnaps, som jeg vidste, at jeg havde testet.
Men i dag, i mine Facebook-memories, dukkede nedenstående opskrift fra for to år siden så op.
Forleden (lige omkring 1. november) satte jeg to hjemmelavede julelikører til at trække.
De skal begge stå i minimum to uger, men gerne fire – og endnu bedre seks uger. Om de kommer til at smage godt, aner jeg ikke, for de er helt nye i mit julerepertoire, men jeg nærer en næsegrus beundring for manden bag opskrifterne, nemlig Nigel Slater, der har skrevet min yndlings julekogebog “The Christmas Chronicals”.
Denne opskrift faldt jeg over i et katalog fra Netto – og den viste sig at være virkelig god. Pigerne fra canastaklubben vendte i hvert fald tommelfingeren opad.
I slutningen af august sidste år var min veninde Karin og jeg på snapseurt-tur med en af kommunens naturvejledere – og cirka 20-25 andre mennesker, der havde fået samme gode idé.
Det regnede – nej, silede – ned under det meste af turen. Men det gjorde ikke rigtigt noget. Vi var klædt på til vejret, humøret var højt (vi havde kaffe og kage med i bilen – det tog vi siddende på bagsmækken efter gåturen, som varede flere timer), og naturen ved Hjerl Hede, hvor det hele foregik, var utrolig smuk.
Jeg var mest glad for den pose tranebær, jeg fik samlet, da naturvejlederen udpegede de smukke små røde bær i sumpet mose-agtig terræn – de blev senere anvendt til en tranebærsauce til and ved julefrokosten.
Karin var vældig glad for den tormentil (også kaldet blodrod), som hun fik gravet op ved hjælp en bolnøgle, en lommekniv og fingrene 🙂 Ingen af os havde tænkt på, at vi skulle have grave-redskaber med!
Da vi havde vandret 2/3 af vejen, gjorde vi holdt ved et lille hus/skur/halvtag, hvor vi smagte på naturvejlederens fire-fem forskellige snapse. Deriblandt var der den smukkeste blodrøde snaps, som altså var lavet af blodrod. Den forelskede Karin og jeg os straks i – og da naturvejlederen senere udpegede de små gule blomster, gravede Karin altså en rod op.
Jeg har senere læst mig til, at roden er bedst til snaps om vinteren. Måske er det derfor, at Karins snaps ikke er blodrød. Eller også er det fordi, det var en ret lille rod. Men snapsen smager i hvert fald godt. Det ved jeg, fordi Karin medbragte den til den årlige tøse-julefrokost, og jeg (der afholdt frokosten) fik lov til at beholde snapse-resterne.
Karin skriver følgende om snapsen:
“I følge receptsamling af Niels Brinch: Potentil, også kaldetblodrod eller Tormentil. Rodstokken graves op, renses og snittes frisk i nogle stykker og udtrækkes med 1/2 fl. Brøndum snaps en uges tid. Den rødlige bitter filtreres fra. Denne dejlige bitter er den rigtige “Jægersnaps” som jægerne i gamle dage forlystede sig med efter jagten”.
Hun mener, at udtrækket skulle fortyndes 1:10.
Jeg har konsulteret www.snapsedoktor.dk der skriver følgende:
Tormentil er flerårig, så det er ikke svært at lokalisere den når først man har stødt på den. Tormentil blomstrer i juni-august, så på det tidspunkt kan man jo lige notere sig voksestedet. Tormentilen har en kraftig rod, der afgiver en kraftig rød farve. Derfor kaldes den også Blodrod. Resultatet er en meget flot og dybrød snaps.
Voksestedet, som man i sommerhalvåret har noteret sig, kommer til sin ret, da roden afgjort er at foretrække i vinterhalvåret. Altså en vintersyssel i kryddersnapsens tjeneste. Grav roden op og rengør den grundigt. Skær den i skiver eller mindre stykker og kom dem på flaske. Til 70 cl vodka bruges ca. 100 gram rod. Lad det trække 3-7 dage og smag på det med jævne mellemrum. Husk at omryste flasken blidt ved samme lejlighed. Når den har opnået den ønskede smag filtreres væsken . Lad den lagre 2-3 måneder, og gerne flere år.
Tormentil har potentiale til serieproduktion, så det er typisk en kryddersnaps, som man lige laver lidt ekstra af, så den på et tidspunkt kan serveres som en årgangskryddersnaps.
Et andet snapse-site på nettet, www.nyddet.dk, er uenig om det bedste tidspunkt og skriver:
Der er forskellig meninger om, hvornår roden skal anvendes, men juni-august er nok den bedste periode.
Roden graves forsigtigt op. Alle smårødder fjernes og tormentilen skylles under den kolde hane. Brug en børste og lad den tørre. Herefter skæres roden i skiver og kommes på flaske. Brug rigeligt med snaps. Når rodskiverne er dækket med snaps og fylder 1/3 skal der hældes ydeligere 2/3 snaps i glasset. Den skal trække med alkohol i ca måned, hvorefter den dejligt brunrøde essens sies fra. Denne guddommelige snaps drikkes fortyndet (1:10).
Roden kan i skiveskåret stand fryses eller tørres til senere brug. Hvis tormentilen fryses, skal den tøes op i snaps.
Naturvejlederen viser en lille tot tormentil og forklarer, at vi kan finde den lige om hushjørnet og grave rødder op, hvis vi vil.