Udflugt fra Göteborg: På kagevandring i Alingsås

Sådan ser en vaskeægte Prinsesstårta ud – i hvert fald når man er i Alingsås, der kaldes Sveriges kagehovedstad. Foto: Mette G. Sørensen

Alingsås, 47 kilometer nordøst for Göteborg, har udråbt sig selv til Sveriges Absolutte Kagehovedstad. På lørdage kan man komme på kagevandring med guide – fika-vandring – og det er pengene værd, hvis man holder af kage.

Mette Grith Sørensen meja@dagbladetholstebro.dk

Göteborg: – Åh, jeg har sådan savnet Prinsesstårta og kanelbullar, siger vores svenskfødte rejseleder, Anna, og sukker.

Vi sidder i toget fra Göteborg til Alingsås, der har udråbt sig selv til “hele Sveriges absolutte kagehovedstad”, og Anna, der er dansk gift, dansk bosat og taler dansk uden nogen som helst accent, prøver at forklare os, hvorfor svenske kager er noget af det, der giver hende hjemve.

Jeg er ikke nogen stor kagespiser, men Annas malende beskrivelse af Prinsesstårta, som får hendes øjne til at lyse op, sætter gang i forventningerne.

I Alingsås skal vi nemlig på fika-vandring.

Det svenske ord fika kan oversættes med “pause med kaffe og kage”. Men i virkeligheden er det lige så svært for svenskere at forklare helt præcist, hvad det er, som det er for danskere at forklare ordet “hygge”.

Fika er en flere hundrede år gammel tradition, og den tages meget alvorligt. Ifølge den officielle fika-guide, som vi møder ved Alingsås’ turistkontor, bruger en svensker gennemsnitligt 268 timer om året på fika. Dem i Vestsverige fika’er en smule mere end dem øst på, og mænd fika’er oftere end kvinder, men kvinder tager længere tid om det. Der er to fika-pauser om dagen på svenske arbejdspladser – 14 minutter om formiddagen og 14 minutter om eftermiddagen.

– Svenskere taler om vejret, systembolaget, lagom og fika, siger vores guide.

Lagom er endnu et af de der svenske ord, som det er umuligt at oversætte. Det betyder noget i retning af “ikke for lidt, ikke for meget” – sådan en behagelig mellemting.

Lasse fra Nolbygårds Ekobageri er kørt ind til byen og har indrettet et lille tá-selv-bord bag i sin bil. Der var for lang en gåtur ud til hans bageri og café, til at vi kunne nå det. Men har man tid, kan det anbefales – hans kanelbullar var fantastiske. Foto: Mette G. Sørensen
Café Viola fra 1889 er den ældste café i Alingsås, der stadig fungerer som café. Først var den faktisk et alkoholfrit værtshus, et såkaldt afholdsværtshus – eller på svensk: Nykterhetsvärdshus. Foto: Mette G. Sørensen
Sådan nogle her – der er lette og luftige – er skåret ud fra en hel kage, der hedder en Silviakaka. Foto: Mette G. Sørensen

Oh, kanelbullar

Alingsås, der har cirka 30.000 indbyggere, ligger cirka 40 kilometer nordvest for Borås i Västra Götaland og 47 kilometer nordøst for Göteborg. Byen har siden 1700-tallet, da den industrielle revolution sendte kvinderne på arbejdsmarkedet, haft en stor mængde caféer. Det står lidt hen i det uvisse, hvorfor der lige præcis opstod så mange caféer i Alingsås i forhold til andre svenske byen, men i hvert fald var datidens ægtemænd ude af stand til selv at lave mad, så de begyndte at gå på café for at få et måltid – og en kop kaffe.

Kagehovedstaden kan prale af hyggelige, brolagte gader, smukke træhuse og så altså caféer, konditorier og bagerier i massevis.

Fikavandringen starter godt. Vi begynder nemlig ved Lasses mobile kaffevogn – en bil med bagsmækken åben, hvorfra Lasse, der har bageri (Nolbygårds Ekobageri och Kafé) udenfor byen, serverer kaffe og økologiske kanelbullar. Jeg er ikke overvældende begejstret for de danske kanelsnegle, som mine mandlige kolleger kan nedsvælge uanede mængder af derhjemme. Men Lasses kanelbullar er små, delikate og med sprød overflade. De er faktisk hamrende lækre.

Derfra går vi til byens ældste café, Café Viola, der begyndte sin historie som “afholdsværtshus”, altså et sted, hvor man kunne få mad og drikke, men ikke de alkoholiske af slagsen. Det var søstrene Jenny og Ida Carlsson, der drev stedet, som lå lige over en hestestald, så de handelsrejsende bare lige kunne skrå over gaden, når de havde fået hesten opstaldet. Lige efter århundredskiftet, i 1900, overtog et par andre søstre, Ida og Sofia Eliasson, stedet, og de flyttede også ind. De boede spartansk i en stue med gyngestol og udtrækssofa, og deres private køkken var det samme som cafékøkkenet. En del af deres møbler og private ting er udstillet i caféen.

Vi får silviakaka med kokos – og nej, den er ikke opkaldt efter dronning Silvia. Den er let og luftig – eller som guiden siger: “Mjuk, fin och luftig“.

Nygrens Café, der både har indendørs og udendørs servering, er så god, at den er optaget i spiseguiden White Guide. Foto: Mette G. Sørensen
Hjemmebagt knækbrød med lagret ost og hjemmelavet rabarbermarmelade, delikat serveret i Nygrens Cafe. Foto: Mette G. Sørensen
Lige overfor Nygrens Café ligger Balders Hage, der ikke har noget med kager at gøre. Det er bare en superspændende forretning, fordelt over ti rum, for shoppe-glade mennesker. Foto: Mette G. Sørensen

Sju sorters kakor

En af de mest populære caféer i Alingsås er Nygrens Café, der ligger i Nygrens gård på Dronninggatan 27. Der er mange fine baggårde i Alingsås. Nygrens gård er en af dem. Caféen er ikke gammel, men den er indrettet i en tidligere handelsgård og gæstgiveri, der trækker rødder tilbage til 1700-tallet. I øvrigt er caféen med i White Guide og blev i 2016 udnævnt til Årets Bedste Fikasted i Sverige. Det er dog noget.

Vi får hjemmebagt knækbrød med økologisk ost, Wrångebäcks ost fra Almnäs gård i Hjo, og rabarbermarmelade. Samt de syndigste chokoladetrøfler. Det smager himmelsk.

– I skal lige se den her, siger vores fika-guide, da vi fortsætter på videre vandring.

Frem fra sin rygsæk hiver hun en godt slidt bog med titlen “Sju sorters kakor”. Den undselige bog med ternet forside er Sverige næstmest solgte bog efter Bibelen. Næste fire millioner eksemplarer er blevet langet over diskene rundt om i kongeriget, siden den udkom i 1945. Bogen er resultatet af en national kagekonkurrence, der blev udskrevet i 1945, og hvortil der blev indsendt ikke færre end 8000 opskrifter. Cirka 300 af dem blev udvalgt til bogen. Siden er den blevet opdateret seks gange og er i dag mere populær end nogensinde.

– Når det lige er syv slags kager, den hedder, er det fordi der fra midt på 1800-tallet skulle være syv slags kager til en ordentlig sammenkomst, forklarer guiden, inden vi går ind i byens ældste bageri fra 1886, Ekstedts Bageri och Café.

Den her bog er en legende. Bagebogen fra 1945 er Sveriges næst mest solgte bog efter Bibelen. Det er vores kagevandring-guide, der her viser sit eget, godt slidte eksemplar frem. Foto: Mette G. Sørensen
Togstationen i Alingsås er fra 1858 og rigtig fin. Foto: Mette G. Sørensen

The Grand Finale

Vi slutter vores tur på Grand Hotel, hvor vi bliver bænket ved borde med hvide, stivede duge og service med kartoffelblomst-logo, fordi Alingsås også er kendt for en anden ting: Kartofler.

Og så bæres the grand finale ind: En Prinsesstårta.

Det er en lagkage bestående af luftige sukkerbrødsbunde, hindbærsyltetøj, vaniljecreme og flødeskum – og overtrukket med (grøn) marcipan.

Den oprindelige opskrift – der ikke er med syltetøj, selvom det er blevet almindeligt i dag – stammer fra bogen “Prinssesornas nye kokbok” fra 1948, som er skrevet af husholdningslærerinden Jenny Åkerstöm. Hun underviste piger i Stockholm og blandt sine elever havde hun tre prinsesser, Margaretha, Märtha og Astrid, døtre af prins Carl og prinsesse Ingeborg. I bogen hed lagkagen bare “Grøn tærte”, men siden blev den omdøbt, angiveligt fordi prinsesserne elskede den.

Det gør Anna også. Hun nyder sig igennem et stort stykke.

Jeg må erkende at min kagekvote er overskredet. Svenskerne må godt beholde deres Prinsesstårta.

Men de der kanelbullar derimod …’

Billedet her er ikke fra Alingsås, men fra togstationen Göteborg Central, hvor jeg tankede op inden togturen hjem til Danmark (jeg har ikke bil og tager derfor ikke færgen til Sverige) – man kan købe kager og boller af god kvalitet overtalt i Sverige…næsten da. Foto: Mette G. Sørensen
Billedet her er fra Göteborg og viser vores kageglade rejseleder, svenske Anna, der lykkeligt kigger på udstillede kager. Foto: Mette G. Sørensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *