Den her drink er for vild! Den er både sød (meget) og skarp (noget) på én gang. Og super lækker.
Jeg vidste, jeg ville kunne lide den, da jeg så ingrediens-sammensætningen i en bog. Jeg elsker god vodka.
Egentlig drikker jeg helst vodka ren med isterninger – og ikke noget pjat med smagstilsætning. Men så skal det være en rigtig god vodka.
Jeg kan bestemt også lide chili, og blandt eksotiske frugter er passionsfrugt en af de absolutte favoritter.
I morgen vil jeg prøve at lave drinken uden sukkerlagen. Jeg er ikke sikker på, at den nødvendigvis behøver at være der. Jeg er klar over, at det er den, der gør drinken sød og dermed ”pige-egnet”, men jeg er bare ikke specielt meget til de søde drinks.
Denne her er dog også ret forrygende i den søde version 🙂
I originalopskriften placeres en halv passionsfrugt i hvert glas. Det synes jeg er noget rod. Der skal ikke hele frugter i mine drinks. Så det har jeg altså udeladt.
Vodka-cocktail med chili og passionsfrugt
(4 personer)
500 gram sukker
2,5 dl vand
8 passionsfrugter
2 dl afkølet vodka
1 rød chili, kerner fjernet, skåret i skiver + ekstra til strimlet pynt
Sukkeret hældes i en lille gryde med 2,5 dl vand og bringes blidt i kog, til sukkeret er opløst. Sættes derefter til side – gerne på køl.
Tag kerner og frugtkød ud af 6 passionsfrugter med en ske, ned i en si, over en skål. Rør rundt og pres passionsfrugterne med skeen til al saften er samlet i skålen nedenunder.
Hæld passionsfrugtjuicen i en cocktailshaker (dem kan man købe ret billigt hos en isenkræmmer), tilsæt derefter vodka, rød chili, sukkerlage (se note 1) og en håndfuld isterninger. Ryst godt og fordel mellem fire afkølede martiniglas.
Skyl og halver de sidste 2 passionsfrugter og placer forsigtigt en halv passionsfrugt i hvert glas (kan udelades).
Pynt med lidt chilistrimler og server straks.
Note 1: Jeg lavede halv portion af sukkerlagen og skulle således til 1 person (mig) have brugt halvdelen af den lage, jeg havde lavet. Det virkede som alt for meget. Jeg brugte højest ¼.
(Opskriften er fra ”Lev stærkt” af John Gregory-Smith, forlaget Hovedland, 2011)
