Vegetarlasagne med 2 slags ost

Vegetarlasagne med 2 slags ost
Vegetarlasagne med 2 slags ost.

Det er sikkert gået op for dem, der læser min blog jævnligt, at jeg er ret glad for lasagne. I hvert fald har jeg lige talt fem opskrifter på lasagne her på bloggen – og der er muligvis flere.

De fem opskrifter er vegetaropskrifter – og det er denne her også. Dem synes jeg er meget bedre end lasagne med hakket kød. I næste uge vil jeg dog levere en opskrift på en dejlig sommerlasagne med laks, sådan bare til en afveksling.

Hytteost og revet ost udgør sammen med pastaplader, spinat og gulerødder grundstenene i denne lasagne.
Hytteost og revet ost udgør sammen med pastaplader, spinat og gulerødder grundstenene i denne lasagne.
Ingredienser til vegetar-lasagnen.
Ingredienser til vegetar-lasagnen.

 

Lasagne er sådan en dejlig ting, synes jeg, fordi jeg holder af mad, som skal i ovnen….så kan jeg nemlig nå at vaske op og dække bord, inden jeg skal spise, så hele køkkenet ikke roder 🙂 Og så er der et utal af mulige variationer.

Denne her er fra slankebogen ”Æg, mælk og ost” fra Vægtkonsulenterne. Jeg bruger dog en god hytteost (det vil sige 4 procent, jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogen skulle ønske at fremstille en fedtfattig version af den i forvejen fedtfattige hytteost) og revet emmentaler i stedet for en fedtfattig gummi-ost.

Gulerødder, løg og spinat er stegt bløde.
Gulerødder, løg og spinat er stegt bløde.
Klar til ovnen.
Klar til ovnen.

 

Vegetarlasagne

(1 person)

100 gram tomat

50 gram løg

1 fed hvidløg

100 gram gulerødder

Olie til stegning (Vægtkonsulenterne siger 1 tsk – det er i underkanten)

100 gram spinat

Salt og peber

40 gram tørrede lasagneplader (jeg bruger 2 plader og aner ikke, hvad de vejer)

75-100 gram hytteost

75-100 gram revet ost

Persille

Eventuelt grøn salat

Skær tomaterne i skiver og læg dem i bunden af et ovnfast fad.

Hak løg og hvidløg helt fint og riv gulerødderne. Kom olie på en pande og steg grøntsagerne bløde i et par minutter. Tilsæt spinaten og steg videre, til den er faldet sammen. Krydr med salt og peber.

Læg lidt af de stegte grøntsager ovenpå tomaterne, herefter lægges lasagneplader, hytteost og resten af grøntsagerne. Riv osten og drys den over lasagnen.

Dæk fadet med et stykke folie og lad det stå 30 minutter, inden lasagnen bages. Det blødgør lasagnepladerne.

Bag lasagnen i en varm ovn ved 200 grader i cirka 50 minutter.

Server lasagnen med friskhakket persille og eventuelt en grøn salat til.

(opskriften er fra ”Æg, mælk og ost” af Inge Kauffeldt og Helle Kleist, Vægtkonsulenterne, 2008)

Der er præcist nok til en normalt spisende person - men man kan godt gange opskriften op.
Der er præcist nok til en gennemsnits spisende voksen person – men man kan godt gange opskriften op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *