Endelig er her så en opskrift på noget, som jeg ikke lavede for otte måneder siden og nu endelig får muligheden for at få skrevet ned.

Nej, jeg lavede faktisk tærten her til aften, hvilket betød, at jeg havde ovnen tændt på denne hede julidag. Ikke det aller fedeste, men…når man (jeg) ikke befinder sig ved Middelhavet her i juli, må man (jeg) lave noget mad, der smager, som om man (jeg) var.

Den korsikanske tærte er en opskrift fra Yotam Ottolenghis anden kogebog på dansk, “Plenty more”. Som jeg før har skrevet, er jeg vild med Ottolenghis opskrifter, og der er flere af dem på denne blog. Han er bare anderledes end alle andre vegetar-kokke. Faktisk er Ottolenghi slet ikke vegetar, og hans restauranter er, så vidt jeg ved, heller ikke kødfri. Det er bare hans omgang med grøntsager, der har gjort ham berømt. Og både Plenty og Plenty More ER vegetarkogebøger.

Han har netop udgivet endnu en kogebog på dansk på forlaget Lindhardt og Ringhof. Den kom i juni, og står på min ønskeliste sammen med Green Kitchen Stories anden kogebog.

Nå, egentlig hed opskriften “Korsikansk tærte med courgetteblomster”, men det var da svært heldig, at Ottolenghi skrev, at de kunne udelades og erstattes med courgettestrimler. Jeg har nemlig aldrig set courgetteblomster til salg her i Holstebro. I Italien ja, i København ja – men ikke i Holstebro. De, der selv dyrker courgetter, har selvfølgelig adgang til blomsterne – så nu ved de heldige så, hvad blomsterne kan bruges til 🙂

En af Ottolenghis styrker er netop, at han giver alternativer til de råvarer, han godt er klar over, måske bliver vanskelige (eller umulige) at fremskaffe. I denne opskrift drejer det sig – ud over courgetteblomsterne – om brocciu, en korsikansk gedeost. Ottolenghi foreslår ricotta i stedet, og det kan man dog købe i Kvickly.

Og så er den oprindelige opskrift med sølvbede. Jeg har kun set det en enkelt gang eller to i Kvickly – og aldrig når jeg skal bruge det. Men Ottolenghi skriver, at man kan bruge “alskens bladgrønt” i stedet for sølvbede, blandt andet spinat. Og DET kunne jeg skaffe 🙂

Lige en ting til…kommunen har i anledningen af sommeren sat nogle høje, grå betonkummer op rundt om Store Torve. Kummerne er fyldt med frodige krydderurter. Min kollega, Mona, ringede til handelstandsforeningen og spurgte, om man måtte plukke af dem? Svaret var, at selv om de mest var ment som “inspiration” og “dejlig duft”, så måtte man gerne plukke lidt, når bare man ikke ribbede bedene.

Så i går ledte jeg efter salvie i kummerne – og fandt den. Jeg plukkede seks blade – og kom i snak med en ung mor ved et af Kaffeladens udendørs borde. Hun syntes også, det var en mega god ide. (se note 5) Jeg slap for at købe en hel salvieplante (jeg bruger ikke ret meget salvie normalt) – men købte dog min mynte i Kvickly, fordi jeg skulle bruge væsentligt mere af den. Den er så også nemmere at få anvendt – synes jeg altså.

Korsikansk tærte

1/2 rødløg skåret i tynde skiver (85 g)

3 stilke bladselleri med top, skåret i tynde skiver, 220 g (se note 1)

8 store sølvbedeblade uden stilk, grofthakkede, eller tilsvarende mængde spinat, 175 g (se note 2)

2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver

2 spsk iturevne mynteblade

2 spsk hakket persille

2 tsk hakket salvie (læg mærke til, at det her er teske!)

2 spsk olivenolie plus ekstra til pensling

75 gram græsk feta (ikke “salattern”) smuldret

50 gram pecorino, revet (du kan købe den i Kvickly, i en snæver vending kan du godt bruge parmesan, men pecorino er fåreost, så den er anderledes)

20 gram pinjekerne, ristet let

revet skal af en usprøjtet citron

350 gram god færdig butterdej (se note 3)

mel til at drysse på køkkenbordet

100 gram brocciu – eller ricotta (sidstnævnte kan købes i større supermarkeder)

4-6 courgetteblomster eller seks lange strimler rå courgette (kan udelades)

1 æg, let pisket

salt og sort peber

Varm olie op i en stor sauterpande og steg løg, bladselleri, sølvbede (spinat), hvidløg, mynte, persille og salvie ved middelhøj varme under konstant omrøring (se note 4) i 15 minutter eller til sølvbederne/spinaten er faldet helt sammen, og bladselleristykkerne er møre.

Tag panden af varmen, og tilsæt feta, pecorino, pinjekerner, citronskal, 1/4 tsk salt og et solidt drys peber. Lad det hele køle af.

Tænd ovnen på 220 grader.

Rul butterdejen ud på et meldrysset bord og skær den ud i en cirkel på cirka 30 centimeter (igen, som nævnt ovenfor, se note 3). Læg den på en bageplade med bagepapir.

Bred fyldet ud på butterdejen, men med en bræmme på cirka tre centimeter hele vejen rundt. Drys store stykker brocciu eller ricotta over, og pynt eventuelt med courgetteblomster eller courgettestrimler.

Fold nu butterdejskanten ind over fyldet, tryk den sammen, og brug eventuelt en gaffel til at lave et pænt mønster hele vejen rundt. Pensl kanten med sammenpisket æg – og lad tærten hvile i køleskabet i 10 minutter. Det indebærer dog visse problemer i et normalt køleskab, hvis man vil have en hel bageplade derind! Så jeg flyttede tærten over på et stort skærebræt, inden jeg satte den i køleskabet…

Bag derpå tærten i cirka 30 minutter (min fik 27 minutter), til butterdejen er gylden og gennembagt. Tag tærten ud af ovnen og pensl med lidt olivenolie. Server lun eller ved stuetemperatur.

(opskriften er fra “Plenty More” af Yotam Ottelenghi, udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2015)

Note 1: Selv bladselleri, man køber i supermarkedet, har ofte top, altså blade, på. Og de smager godt. Hak også dem og kom dem i tærtefyldet.

Note 2: Uanset hvilken slags bladgrønt, du bruger, så husk at skylle det godt. Også selv om du har købt babyspinat, der hævdes at være “vasket” for dig. Der er ikke noget mad-mæssigt værre end en tærte, der knaser mellem tænderne af jord/sand…

Note 3: Yottolenghi skriver 350 gram butterdej. Den , jeg købte i supermarkedet i en rulle, vejede 250 gram, og det var rigeligt. Men pladen var rektangulær, så jeg kunne ikke lave en rund tærte. Men det er da også lige meget, ikke?

Note 4: Altså jeg rørte ikke konstant i 15 minutter. Jeg lavede andre ting i køkkenet og gik lidt til og fra – og det skete der ikke noget ved. Du skal bare ikke have alt for meget blus på.

Note 5 (til holstebroere): Hvis man pukker af krydderurterne i kommunens betonkummer, skal de vaskes godt inden brug. Jeg kan ikke forestille mig, hvilken hunderace, der er højbenet nok til at tisse i bedene, men jeg kunne godt forestille mig nogle to-benede i nattelivet, der kunne på den slags. Just sayin’…